Raindeer fra Baltimore er ret meget i tidens ånd. Både hvad angår lyd, navn og promovering. Men det er alligevel for nemt at sige så enkelt. Egentlig er det et soveværelsesprojekt af en vis Charlie Hughes, som for nylig har fået sig et liveband. Det har tilsyneladende været nødvendigt, da der har været ret god opbakning til den ganske gratis, download-only debut EP (det var det med den moderne promovering).
Stavemåden i navnet er måske en ironisering over alle de dyrenavne, man støder på i disse dage. Hvoraf kongerne heraf og fællesnævneren herfor jo også oprindeligt har rødder i Baltimore. Eller også er der tale om en hyldest til emo og dyr på én og samme tid. Det er også muligt, at det bare er et navn.
Det er popmusik med fine melodier. Det har klang af soveværelsesprojekt, men det fortjener et delvist (på en god måde) tomt dansegulv med folk, der lige så delvist er klar over, at de ikke er klar over særlig meget. Selvom det i disse dage åbenbart er forbudt at give props til MGMT, hører jeg til dem, der er positivt overraskede over det nye album, der er langt stærkere end debuten. Og Raindeer lyder af og til i retning af den nye lyd, MGMT har taget til sig.
Hent endelig hele den gratis EP. Det er overraskende varieret.
MP3: Raindeer - Raindeer EP (på Bandcamp)
MP3: Raindeer - Juanita (fra EP'en)
/Martin
Lafayette er en by i Louisiana, der er mindre end Århus. Herfra stammer kvintetten Givers, der laver pop, man kan smile til. Enkelte sange har en bid afro-pop i sig, og nogle steder sammenlignes de med Vampire Weekend. Den karakteristik passer ikke vildt godt særlig langt hen ad vejen. Men følg vejen tilbage til billedet til venstre og videre tilbage til musikken og døm selv.
I en tid hvor man ikke længere sender fysiske breve regelmæssigt ("hold kæft!"), er man måske ikke altid lige vel opdateret om beliggenheden for den nærmeste postkasse. Så jeg endte for få minutter siden på en forlænget spadseretur i en sådan søgen, og på ca. halvdelen af turen bestilte jeg ikke så meget andet end at have sangen Colours med Grouplove på hjernen.
Raindeer fra Baltimore er ret meget i tidens ånd. Både hvad angår lyd, navn og promovering. Men det er alligevel for nemt at sige så enkelt. Egentlig er det et soveværelsesprojekt af en vis Charlie Hughes, som for nylig har fået sig et liveband. Det har tilsyneladende været nødvendigt, da der har været ret god opbakning til den ganske gratis, download-only debut EP (det var det med den moderne promovering).
Den svenske instruktør Roy Andersson står bag billederne fra denne musikvideo, der stammer fra filmen En Kärlekshistoria (1970). Summer Camp er engelske, men skulle efter sigende elske at blive forvekslet med svenskere.
Sea Lion var og er et fantastisk album. En stor bedrift. Jeg husker stadig, hvordan min første koncert med The Ruby Suns var en skuffelse en stor del af vejen, og hvordan Ryan McPhun virkede uoplagt og til tider nedladende over for publikum. Et år senere spillede de så en fremragende koncert på Musikcaféen. Det legesyge univers kan siges at være ustabilt, og til tider rammer de heldigvis plet.
Der var engang i dette årtusind, Montreal blev betragtet som en musikalsk hovedstad. Alt imens den ikke som sådan er blevet meget mindre interessant, har opmærksomheden dog flyttet sig lidt væk. Jeg husker ikke engang, hvornår jeg sidst skrev om noget nyt fra Montreal.