tirsdag den 20. november 2007
The Blood Brothers gider ikke lege mere.
Den ottende november kneb tilhængere af velovervejet larm og flænsende vokaler en tåre. Dette var nemlig datoen, hvor det eksperimentelle-hardcore band The Blood Brothers officielt valgte at kaste håndklædet i ringen efter 10 års samarbejde.
Der er dog ingen grund til fortvivlelse, hvis man vil følge medlemmernes videre musikalske færden, da vokalisterne Johnny Whitney og Jordan Blilie hver især har dannet nye, respektive bands.
Jordan Blilie har allieret sig med tidligere Blood Brothers-guitarist Cody Votolato, Justin Pearson og Gabe Serbian fra larmende The Locust og Nick Zinner fra Yeah Yeah Yeahs og skabt Head Wound City. Bandet udgav deres selvbetitlede EP i 2005 og lyder, om muligt, som en mere støjende og skramlet version af Blood Brothers.
Johnny Whitney har derimod valgt at gå lidt andre veje og eksperimenterer nu mere med elektroniske og dansable elementer i sine bands Neon Blonde og Jaguar Love. Jaguar Love er endnu ganske nyt og ikke synderligt veletableret, men er man til nasal vokal, gode melodier og gennemtænkte tekster krydret med Johnny Whitney’s forkærlighed for hardcore, så er bandet, sammen med Neon Blonde, bestemt anbefalelsesværdigt!
Myspace: Head Wound City
Myspace: Jaguar Love
Mp3: Neon Blonde - Headlines
Mp3: The Blood Brothers - Laser Life
/Camilla
Etiketter:
Head Wound City,
Jaguar Love,
Neon Blonde,
The Blood Brothers,
The Locust,
Yeah Yeah Yeahs
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej skatter'e
Synes det var på tide i fik en comment!...
Tro det eller lad være - please tro det! PLEASE! - men jeg har også startet en blog! nice ...
www.armus.eu - JA EN BLOG!
Send en kommentar