2009 var et fint musikalsk år. Musikalsk er jorden blevet et bedre sted at være. Der blev lavet en masse gode plader, udgivet fantastiske singler og gratis mp3'er, og der blev udsendt nogle vitale genudgivelser.
Årslister fylder meget i den musikinteresseredes bevidsthed. De er en sport. Både for dem der laver dem, og dem der diskuterer dem.
Årslister er sjove - endda nogle gange interessante. Ofte savner jeg dog personlighed og undrer mig over mange listers slående lighed, i betragtning af hvor meget god musik der bliver udsendt.
Her kommer der alligevel et ydmygt bud.
De fremragendeFever Ray -
Fever RayEt stemningsmættet værk, som det kan tage lang tid at holde af. Det gør jeg nu. Og
musikvideoerne gør absolut ikke oplevelsen dårligere, ligesom Fever Ray skulle være et fremragende bekendtskab live. Et gesamtkunstwerk.
Bat For Lashes -
Two SunsBat For Lashes står personligt for årets største overraskelse. Jeg troede ganske enkelt ikke, at hun var så god, som hun var. Et ambitiøst popalbum pakket ind i 80'er æstetik og gode melodier. Bat For Lashes er årets musikalske svar på Nicki Sørensen - hjælperytteren der mirakuløst vandt en etape i årets Tour de France.
Her taler han om mad.
Grizzly Bear -
VeckatimestMeget er skrevet om dette album. Det er indie i den opknappede stil, og Grizzly Bear er mere cool end de fleste, når de får
Beyonce og Jay-Z til at danse.
Wild Beasts -
Two DancersEndnu en af årets personlige overraskelser. Med en æstetik, der minder mere om
Tears For Fears end slutningen af 00'erne, er Wild Beasts et tiltrængt pust. Sangeren Hayden Thorpe synger skiftevis i falset og i dybere tonelejer og forstærker indtrykket af Wild beasts som et af årets mest karakteristiske bekendtskaber.
De næstbedsteAnimal Collective -
Merriweather Post PavilionAnimal Collective brød i år endeligt igennem til mainstreamen med dette fremragende popalbum, der er deres klart mest tilgængelige plade indtil videre. Animal Collective er indiens FC Barcelona.
jj -
n° 2Sprang i 2009 ud af ingenting. Med en blanding af varme og kulde forener jj Skandinavien og Sydeuropa. Udtrykket minder om andre navne fra Göteborg-pladeselskabet Sincerely Yours som
The Tough Alliance, men i en mere nedtonet, kølig og melankolsk udgave. Og så har forsangerinden Elin Kastlander en aldeles fremragende stemme i sand 'less is more'-ånd. Et album til sommeren og vintereskapisme.
Passion Pit -
MannersPassion Pit viste sidste år lovende takter med EP'en
Chunk of Change, der indholdt flere fine sange, men med
Manners beviser Passion Pit, at talentet gør sig i albumformat.
Manners er et popalbum af den slags, der kan gøre en bustur fremragende.
De to bedstePhoenix -
Wolfgang Amadeus PhoenixWolfgang Amadeus Phoenix legitimerer popmusikken. Langt fra talentshows og såkaldte musikkanaler ligger popmusikken gemt væk i en kasse, hvori den har befundet sig siden midt-90'erne, hvor dens plads blev overtaget af blandt andre
danske legetøjsbands. Pop blev igen et grimt ord takket være dårlig smag og købestærke børn. Phoenix forklarede i 2009 præcis, hvad popmusikkens potentiale rummer, og dette album er blandt de to bedste, fordi det er et melodiøst og produktionsmæssigt festfyrværkeri, og fordi den sande popmusik - blandt andet pga. dette værk - ikke længere er gemt væk.
Memory Tapes -
Seek MagicMemory Cassette og Weird Tapes blev i 2009 til Memory Tapes, og albummet
Seek Magik er perfekt. Memory Tapes er tydeligt inspireret af atmosfæren fra
Cocteau Twins, imens melodierne ofte lyder i retning af New Order. Produktionen på Seek Magik peger både på electronica som The Knife og tilbage til lyden af gamle bilspil på den lokale grill, og det er i dette rum, at musikken udfolder sig.
Seek Magik formår at gå fra søvn til ekstase på få sekunder, uden at albummet fremstår fragmenteret. Memory Tapes har mange udtryk, men fremstår hypnotiserende fokuseret.
Et par vigtige genudgivelserSom den opmærksomme læser måske har bemærket, er billedet øverst i artiklen ikke hentet fra en af årets udgivelser. Billedet stammer fra albummet
Foxbase Alpha af Londongruppen Saint Etienne fra 1991. Sammen med
So Tough fra 1993 danner disse to genudgivelser grundstenene i popmusikken af Saint Etienne, der burde være et af verdens største bands. Melodierne er inspireret af 60'ernes popmelodier, blandt andre Beach Boys, imens produktionen på disse to første albums er så 90'er-britiske, som det kan lade sig gøre. Saint Etienne var med til at definere en genre indenfor popmusikken, der igen er ved at genfinde sit fodfæste blandt nyere navne som Air France. Saint Etienne vil være lige så vedkommende i 2010, som de var for tyve år siden. Men i
dette klip er vi uomtvisteligt tilbage i de glade 90'ere.
Kraftwerk genudgav i år otte albums samlet i
The Catalogue fra
Autobahn (1974) til
Tour De France (2003). På denne samling præsenteres man for nogle af historiens vigtigste populærmusikalske indslag, præsenteret i den sande Kraftwerkæstetik af menneskemaskinerne fra Düsseldorf. Musikken er lige så meget hjerte, som det er maskine og lige så meget længsel efter fortid som håb og frygt for fremtiden. Det er formentlig ikke nødvendigt at nævne, at vor tids musik skylder Kraftwerk en del.
Så
cool kan man være.
Ha' et flot nytår og tak for i år.
/Mathias
Jeg kan forstå folk, der bebrejder mig for at nævne Animal Collective for ofte. Jeg er endda selv træt af det og har nævnt det i flere indlæg. Nu er vi endda i 2010!
