tirsdag den 9. februar 2010

Bear Hands

Bear Hands er som ca. en million andre bands bosat i Brooklyn og har således vidnet mange kunstneriske og kommercielle succeser omkring sig, men de lyder ikke umiddelbart som mange af deres kollegaer fra lokalområdet. Det skulle da lige være en rest af MGMT på paletten, der i langt højere grad består af gammel Modest Mouse. Gammel som i Isaac Brock og co. i 90'erne. Lige så beskidt er det dog ikke, men den samme desperation og nogle af de samme lyriske guldkorn er at finde.

Hos musikerne ynder vi gerne at sympatisere med desperationen. Uanset hvor afmålt eller kontrolleret man selv måtte være til tider, er der noget befriende i at tage del i andres desperation - gerne en længsel. Jeg skal ikke kunne sige, om jeg har forstået teksten til vedlagte sang, What a Drag, men der lyder til at være en farlig desperation på spil i forbindelse med en svær forelskelse. Flere gange gentager sanger Dylan Rau sætningen "I'm dreaming of your goddamn long nails". Hun spøger i drømmene, og det volder ubehag og glæde på én gang. En simpel, simpel linje. Men den virker forbandet stærkt. Umiddelbart kan jeg selvfølgelig også have misforstået det hele, men jeg erkender både at elske og forstå denne tanke.

Selve sangen er både herlig og veloplagt med simple trommer og dejlige guitarer. En kraftig anbefaling herfra. Bandet blev dannet i anden halvdel af 2006, men de har endnu kun udgivet en EP og så singlen What a Drag. I skrivende stund skulle de være i gang med at indspille debutalbummet, der ventes at udkomme på Cantora Records, der i sin tid udgav MGMTs første EP. Bear Hands er en ret arbejdsom kvartet, der har turnéplaner for store dele af året - hvoraf SXSW også er på programmet. Vi skal nok komme til at høre mere til dem i 2010.

MP3: Bear Hands - What a Drag

/Martin

mandag den 8. februar 2010

Flying Lotus

Man fristes til at tænke det som noget negativt, når folk siger, de har haft en lang dag. At man er blevet udsat for prøvelser, der har tæret på kræfterne. Men selv de dejligste ting kan nu en gang tage pusten fra én.
Når man så endelig kommer hjem og sidder alene, kan det igen tage pusten fra én, når man erkender, hvor udmattet man rent faktisk er. En udmattelse, der måske er sund - men ikke desto mindre udmattelse. Her kan noget musik også blive for meget for det trætte menneske, men af og til kan man også overraske sig selv ved at finde ud af, at man er nået et stykke i sin vej mod afkobling på et generelt plan.

I dette tilfælde, denne overraskelse i processen, er der tale om en ny sang fra den amerikanske enmandshær og beatmaskine Flying Lotus, som jeg må indrømme, at jeg har lyttet alt for lidt til. Forventningerne til hans nye album Cosmogramma er kæmpestore fra mange sider, og når det udkommer d. 4. maj, vil man bl.a. kunne høre bidrag fra Thom Yorke. Hvilket ikke just sænker forventningerne.
Nedenstående mp3 er ganske vist en ny én af slagsen fra Steven Ellison, men den vil ikke være at finde på albummet. Udviklingen i sangen er forholdsvis lille, men den er ret elegant skruet sammen. Og så er den afslappende på en ganske underfundig måde.

MP3: Flying Lotus - Quakes

/Martin

fredag den 5. februar 2010

Mere popmusik til weekenden

Börneblogger sætter pris på god popmusik, og Börneblogger sætter pris på en drink. Derfor vil dette indlæg præsentere nogle bud på den gode popmusik, der kan bidrage til en lørdag aften i selskab med alle vores bedste venner, og som får os til at drikke hurtigere.



Electronic - Getting Away With It
Electronic var (de er dog aldrig officielt gået i opløsning) et sideprojekt for New Orders forsanger Bernhard Sumner og den tidligere The Smiths guitarist Johnny Marr. Under navnet Electronic udgav de to albums i henholdsvis 1990 og 1993. Projektet blev aldrig den store kommercielle eller kunstneriske succes, men kastede dog sangen Getting Away With It af sig. Getting Away With It er en perfekt popsang, hvor også Pet Shop Boys' Neil Tennant leverer vokal.

video: Electronic - Getting Away With It

Depeche Mode - But Not Tonight
Depeche Mode har leveret flere klassikere gennem de to foregående årtier på albums som Violator og Music For The Masses. Sangen But Not Tonight stammer fra et soundtrack til filmen Modern Girls fra 1986, og befinder sig stilmæssig og udgivelsesmæssigt imellem Depeche Modes periode som let synthpop og lyden af overdosis som efterfulgte. Perfekt.

video: Depeche Mode - But Not Tonight

Lemonade - Big Weekend (Delorean remix)
Delorean slog for alvor igennem sidste år med ep'en Ayrton Senna, der bød på fire stærke og stilrene spanske popsange. I forhold til Lemonades originalversion af Big Weekend har Delorean gjort sangen til deres egen, med deres karakteristiske friske og indimellem hyperaktive lyd, hvorfor dette remix giver fantastisk god mening. Lyden af glas kunne ikke passe bedre ind noget sted end i dette wonder-remix.

mp3: Lemonade - Big Weekend (Delorean remix)

The Embassy - It Pays To Belong
Før ordet "balearic" blev et buzzword i musikjournalistikken, lavede Göteborg-duoen The Embassy bølgende popmusik til sommerens europæiske kyster. It Pays To Belong er fra 2005, og er en af gruppens stærkeste sange. På den perfekte hitliste ville The Embassy have mange kommercielle succeser, men for nu må gruppen nøjes vores og ligesindedes opmærksomhed.

video: The Embassy - It Pays To Belong

The Embassy - C'est la vie, c'est embassy
The Embassy runder inspirationsrunden af med et nyt nummer C'est la vie, c'est embassy. Som afslutningen på denne korte gennemgang af popmusik til weekenden, kan dette nummer fungere som lyden af weekendens afrunding, hvor beruselsen er væk, din partner har forladt dig, og ikke engang dine venner er tilbage. Videoen er fremragende.

video: The Embassy - C'est la vie, c'est embassy

God weekend!

\Mathias

The Sound Of Arrows

Her er der lidt til weekenden uden bekymringer. The Sound Of Arrows er endnu et svensk bekendtskab, der leverer popmusik af den slags, som vores svenske naboer er yderst leveringsdygtige i. Som det kan fremgå af billedet, forsøger man at nærme sig en æstetik, som kendes fra blandt andet fra 80'er filmen Den Uendelige Historie. Fra denne films soundtrack stammer titelnummeret The Never Ending Story af Limahl - en sang som alle der voksede op med denne film må indrømme en vis fascination af - og med sangen Into The Clouds distancerer The Sound Of Arrows sig ikke fra det visuelle udtryk. Vi taler 1980'erne, VHS, umiddelbar storladenhed, perfektion og tidlig Pet Shop Boys. Into The Clouds er yderst effektiv popmusik, der måske hurtigt forsvinder fra bevidstheden igen, men som gør godt, så længe tiden tillader det.



Mp3: The Sound Of Arrows - Into The Clouds



Limahl er cool i 1984: http://www.youtube.com/watch?v=3khTntOxX-k



\Mathias

onsdag den 3. februar 2010

Koncerter i aften

I aften er der nogle smukke koncerter på programmet, hvis man befinder sig i Århus eller København. I hovedstaden må man endda foretage et svært valg. Men lad os starte med den lidt mindre hovedstad, den jyske af slagsen.

Engelske Fanfarlo har jeg tidligere skrevet varmt om på disse sider, og de gæster Voxhall i aften, hvilket nok skal blive en hyggelig affære. I morgen gælder det Loppen.

I det københavnske er der tale om et valg, der vil være svært for mange, selvom det genremæssigt er to vidt forskelligt bands, der er tale om. Det vil i disse kolde tider give fin mening at hengive sig til småpsykedelisk strand- og solskinspop i lo-fi-indpakning på Lades, hvor Real Estate kommer på besøg og giver prøver på deres fantastiske album fra sidste år.

Her kommer konkurrencen og det svære valg imidlertid ind i billedet, da canadiske Japandroids aflægger besøg på Loppen. De spillede i går en herlig koncert på Musikcaféen med en lidt mere beskidt lyd end på pladen. Veloplagte og sympatiske var de også, og med nogle få øl indenbords skal det hele nok blive rigtig godt.
Held og lykke med valget, københavnere!

MP3: Fanfarlo - Harold T. Wilkins or How to Wait For a Really Long Time
MP3: Fanfarlo - Luna
MP3: Real Estate - Black Lake
MP3: Real Estate - Suburban Beverage
MP3: Real Estate - Fake Blues
MP3: Japandroids - Young Hearts Spark Fire

I øvrigt er det ikke så nemt at lave pyramiden så elegant, som det er lykkes for Fanfarlo på billedet, så kudos til dem.

/Martin

søndag den 31. januar 2010

Mere nyt fra jj

Svenske jj bliver ved med at give nye sange ud. Og det er måske klogt nok, eftersom deres nye album, nº 3, leakede for nylig. Duoen indspillede de to albums på én gang, hvilket forklarer, hvorfor de er så hurtigt klar med opfølgeren. Enkelte fantastiske bands falder i dén fælde, der får dem til for hurtigt at frembringe et nyt album efter varm omtale (jeg ser på jer, The Dodos), så der er noget betryggende i at vide, at albummet blev indspillet, før de vidste, de ville få den succes, de allerede har nydt. Omvendt kan man selvfølgelig være bekymret for, om albummet nu også skulle indeholde leftovers fra nº 2. Noget siger mig dog, at dette ikke har været tilgangen, da de indtil videre frigivne sange alle er en anelse anderledes end dem på debutalbummet.

Denne nye sang, And Now, er endnu en fin, balearisk perle med overbevisende strygere og yderst charmerende vokal. I det hele taget må man sige, at Elin Kastlander besidder én af de smukkeste stemmer, vi har hørt de seneste år.

MP3: jj - And Now
MP3: jj - Let Go (zip)
MP3: jj - Ecstasy (fra nº 2)

fredag den 29. januar 2010

Caribou

Canadiske Daniel Snaith frygter at gentage sig selv på sine udgivelser. Jeg begyndte først at lytte til hans hjertebarn Caribou med udgivelsen af Andorra i 2007. Et herligt og ret undervurderet album.

Den 20. april udkommer Caribous nye album Swim via Merge, og at dømme efter førstesinglen Odessa er der vist tale om en mere elektronisk omgang på denne plade. Jeg frygter lidt at bruge ordet 'funky', men det er vel nærmest, hvad vi kan beskrive sangen som med dén baslinje. Vokalen er ikke decideret fjern, men den forsøger heller ikke just at stjæle rampelyset. Den er næsten genert - med en vis accept af denne generthed. Sangen har flere lag og gennemgår en interessant udvikling, hvor flere instrumenter sættes i brug. Og så har titlen måske også en vis betydning for dem, der måtte have læst Foers Everything Is Illuminated (eller set den for den sags skyld).

Pop Revo har netop offentliggjort Caribou til deres lineup i 2010, så nu er der endnu mere grund til at glæde sig til d. 30. april og 1. maj.

I aften vil jeg i øvrigt spille lidt sange på Musikcaféen mellem koncerterne og efter den sidste koncert. Der bliver gratis adgang og billige(re) øl efter endt koncert.

MP3: Caribou - Odessa

/Martin