onsdag den 16. juli 2014

Nyt fra Perfume Genius

Mike Hadreas begik et lille mesterværk, da han under kunstnernavnet Perfume Genius udgav Put Your Back N 2 It tilbage i 2012. En rørende og ofte overvældende plade.

Til september er han tilbage med opfølgeren Too Bright, der udkommer via Turnstile, hvorfra singlen Queen nu kan høres. Det fremgår hurtigt, at lydbilledet langt fra er så nøgent som på forgængeren, men tempoet er stadig relativt lavt. Produktionen er en anelse mere omfattende end tidligere, selvom tilgangen stadig er nogenlunde enkel.

Forrygende er det, og mindre havde man vel heller ikke forventet fra Seattle-sangskriveren.



/Martin

torsdag den 10. juli 2014

Woman's Hour

Der er efterhånden relativt få ting, der er kedeligere end pressebilleder af nye bands. Man bliver født ind i en tradition og længes efter at bryde den, men man skal gerne være genkendelig i det fotografiske udtryk og så med lidt held og dygtighed skille sig ud sonisk. Sådan er det. Sådan burde det ikke være, men sådan er det.

Det burde heller ikke være således, at der opdateres så sjældent, som det har været tilfældet de seneste måneder på disse sider. En ferie på Balkan har efterladt en slags kulturelt-geografisk forelskelse, der måske, måske, er gengældt.

Det kan vi kalde en udmærket tvivl, thi tvivlen langtfra altid af det onde. Som min kære ven og åndsfælle skriver det: At "måske" også gerne må være en tilstand. Eksponenter for udmærket tvivl finder jeg i Woman's Hour fra London, der udgiver deres debutalbum Conversations på mandag d. 14. juli via Secretly Canadian.

De fire har ikke kunnet undslippe en del sammenligninger med The xx, hvilket muligvis også kommer af en geografisk baseret forelskelse – men naturligvis også den minimalistiske popmusik, der må siges at bringe tankerne mod aftentide snarere end morgenstund, uagtet hvor meget guld den måtte have i mund.

Der er bestemt også enkelte ligheder med de snart sagt lige så nye Yumi Zouma. Efter deres fine EP (og særligt efter deres hyldest til Air France) må det naturligvis siges også at være en komplement snarere end blot sommerdoven namedropping.

Woman's Hour har meget vel begået én af sommerens mest interessante plader.





/Martin

fredag den 20. juni 2014

Nyt fra Jessie Ware

Tilbage i 2012 leverede Jessie Ware én af det års absolut bedste plader med Devotion. En forrygende præstation og én af nyere tids store oplevelser inden for popmusikken.

Det kræver efterhånden en hel del at aftvinge både respekt og ynk i populærmusikalsk sammenhæng, men disse imponerende og rørende øjeblikke finder sted fra stort set start til slut på Devotion.

Produktionerne er primært baseret på relativt bløde beats, hvorom Jessie Wares fabelagtige vokal smyger sig med dedikation, skrøbelighed og indrømmelser.

Senere på året er hun tilbage med en ny plade, hvorfra man nu kan høre singlen Tough Love. Den er god. Selvfølgelig er den det. Det er enkelt og overrumplende. En stille triumf for englænderen.



/Martin

onsdag den 11. juni 2014

Spazzkid + There Is A Fox

Venligt insisterende samples fra den legesyge L.A.-producer Spazzkid indleder sangen. En mand rømmer sig. Måske fordi sangen faktisk bygger på skitser lavet af en ven. Vennen kalder sig There Is A Fox. En stemme bliver klippet op og klistret ind på kyndig og velsagtens kærlig vis. Det går stærkt.

"It's not my fault," hører man nu manden synge. Om og om igen. Stemmen minder om Cameron Bird fra Architecture in Helsinki, og man kommer i tanke om, at de for godt ni år siden – man bliver jo ældre – var et ufatteligt interessant og kreativt bekendtskab, der desværre aldrig blev lige så stærke igen. Det er selvfølgelig ikke for sent.

Man har vel lov at håbe, og man har lov at drømme. Spazzkid og There Is A Fox hjælper os godt på vej.



/Martin

tirsdag den 3. juni 2014

Ultrapop med Holychild

Når man gør oprør mod rockismen, risikerer man at falde for selvsammes begrænsende mekanismer. Rockisme er ikke – som Henrik Marstal fejlagtigt har antaget – udelukkende et begreb, der omhandler "rocken". Det er idéen om, at visse udtryksformer skulle forekomme mere "autentiske" end andre, og navnet antyder så, at mange konservative musiklyttere anser "rocken" som sådan, men det kunne ligeledes anvendes om så meget andet, hvilket vi kommer til at mærke de kommende år.

Det kunne dog være befriende, om vi kunne slippe for at opstille modsætninger, selvom man til tider støder på enkelte personligheder, der måtte have noget interessant at sige derom (Neil Tennant er én af dem). Lad os for en stund nøjes med at hylde en omgang ultrapop fra den amerikanske duo Holychild. De kalder det selv for "eksperimenterende pop", men der er ingen grund til at forsøge at spille på det eksperimenterende for at sælge dette herlige morgenmadsprodukt (se også billedet). Det er, hvad det er, og der er ingen grund til skam.



/Martin

tirsdag den 20. maj 2014

Orchid Mantis

Takket være den glimrende blog yvynyl stødte jeg nyligt på Orchid Mantis fra Atlanta, Georgia. 17-årige Thomas Howard står bag, men alderen skal ikke være i fokus.

Han har nu lavet en EP med den fine titel Some Songs, der er blevet optaget på bånd og består af en blanding af field recordings, found sounds og samples samt egne instrumenter og vokal.

Det passer udmærket til aften- og nattetimerne i det varme(re) halvår. Læs mere om tilblivelsen af EP'en i det brev, Howard har skrevet til yvynyl. Han beskriver selv musikken som "found sounds, tape collages and pop songs about forgetting".

EP'en kan høres på både SoundCloud og Bandcamp.



/Martin

søndag den 11. maj 2014

Beta Frontiers

Sidste år udgav Diana fra Toronto den herlige Perpetual Surrender på Jagjaguwar. Carmen Elle viste sig som én af de mest interessante sangerinder i 2013, og nu deler hun igen sin røst med os.

Det gør hun på en ny single af Toronto-kollegaen Beta Frontiers, der med So Cold markerer sig som et navn, der bestemt er værd at holde øje med. De deler dovenskaben og den trætte lidenskab. Vejen mod overgivelse – den ene eller den anden vej.



/Martin