Azure Blue

I sidste uge skrev jeg om de fremragende Postiljonen, og denne uge synes det passende at blive i Sverige, synths og - minsandten - det herlige label Hybris.

Under navnet Azure Blue har Tobias Isaksson (der i øvrigt er ejer af Hybris) allerede udgivet en enkelt plade, og snart er han klar med opfølgeren med den evigt gyldige titel Beyond the Dreams there's Infinite Doubt.

I dag er han så ude med singlen Willows and Pines. De drømmende synthflader er som skabt til landevejskørsel i regnvejr og sådan set alt andet, for ingen stemning, intet vejr, ingen dag må være en hindring for noget så smukt.



/Martin

Postiljonen

Den svensk/norske trio Postiljonen høstede fin opmærksomhed sidste år med singlen How Will I Know / All That We Had Is Lost, der tog udgangspunkt i Whitney Houstons klassiker. Siden er de blevet signet til Stockholm/København-baserede Hybris og er eftersigende på vej med deres første fuldlængde.

I april måned rørte de på sig med den aldeles fremragende single Supreme, der i dén grad lever op til sit navn. Lyden og produktionen er pudset af, og deres elektroniske drømmepop er nu en anelse tættere på en blanding af Cocteau Twins og M83. De hylder det længselsfulde, der som på deres tidligere materiale får en nærmest filmisk karakter. Eksempelvis mod slutningen da sang bliver til tale, hvorefter en (ikke så lidt 80'er) guitar slutter sig til og fuldender lydbilledet. En sang, der uden tvivl vil stå tilbage som én af årets stærkeste singler.

Postiljonen spiller i øvrigt på Roskilde Festival i år.





/Martin

Klarhed fra distancen: Ice Cream Cathedral

Til årets SPOT Festival lykkedes det mig ganske vist at gå glip af megen musik, men jeg fik lykkeligvis set enkelte fine koncerter, hvoraf Ice Cream Cathedral står tilbage som den mest imponerende.

Da deres debutplade The Drowsy Kingdom tilmed er én af de mest interessante danske udgivelser i lang tid, må dette være en anledning til at give dem nogle ord med på vejen.

Deres musik er blevet beskrevet som både spøgelsespop og space pop, og selvom disse betegnelser blot er, ja, betegnelser, har de begge den kvalitet, at de kan gå hinsides mennesket uden at miste det menneskelige. Albumtitlen afspejler den drømmende skønhed i musikken, men den vidner også om et større perspektiv, hvor trioen - i forlængelse af idéen om space pop - fra et ydre lag i stratosfæren har betragtet en verden, der er blevet lullet i søvn. Et behov for at træde tilbage for at kunne skabe sig et overblik. Klarhed fra distancen. En klarhed, der formidles fantastisk gennem Anja Lahrmanns klare, smukke stemme.

Én af titlerne er endog Otherworldly Ease, der sympatisk viser, at der ikke er tale om en foragt for det jordiske, men at man i stedet må anlægge et perspektiv ud fra foreningen af to synspunkter: 1) Vi kan kun anerkende visse problemer fra distancen, men 2) disse problemer må udfordres indefra. Vi må altså tage del, og det er lige præcis, hvad Ice Cream Cathedral gør: De afslører en klarhed og skønhed, der kommer indefra men er fundet med et kikkertsyn. Indefra og ud. Udefra og ind. En slags dikotomi, der overskrides og kun kan overskrides i drømmen.



/Martin

Remix og caps lock

For godt et års tid siden skrev jeg lidt om den lovende duo MS MR. Ganske sjældent har jeg de seneste fem år skrevet om remixes, hvilket muligvis kan forklares med en rest af rockisme, jeg har skullet af med. Sådan noget kan være svært at indrømme, så jeg beder jer bære over med mig, såfremt det er tilfældet.

Nuvel, en mindst lige så lovende trio med en mindst lige så charmerende sangerinde, CHVRCHES, har nu remixet MS MR, hvilket der er kommet et lille popmusikalsk mirakel ud af. Ikke et mirakel, der transcenderer hverdagen og får Adorno til at acceptere popmusikken, men mirakler arbejder også i det små.

Overgivelse, der ikke handler om nostalgi, revivals eller revolution:



/Martin

At genoplives med Lower

Det er vist på tide at få genoplivet bloggen efter næsten en måneds dvale. Lad os bare gøre det med lidt dansk, der kvikker op: Danmarks bedste punkband, Lower, er endelig klar med første fuldlængde til efteråret, og mod slutningen af april delte de så den herlige Another Life, der bl.a. følger op på EP'en Walk on Heads (tilgængelig på Bandcamp). Tak til Escho. Igen igen.

Det skal herfra beklages, at bloggen har ligget stille under specialeskrivningen, og der lyder dermed også en forsonende skål, der klinger et par sekunder længere end den sædvanlige.



/Martin

Opdatering, medio april

Der bliver snart opdateret lidt oftere. Der færdiggøres i øjeblikket speciale, medens livet i Berlin så småt lukkes ned efter nogle år.

Mere nyt fra Young Galaxy

For godt en måned siden skrev jeg om den fremragende single Pretty Boy af canadiske Young Galaxy, og de ser ud til at fortsætte rækken af singler af særdeles højt niveau.

Deres nye single har fået titlen New Summer, som nok skal give anledning til dårlige jokes og høhø-stemning blandt de nordeuropæere, der måtte dele den.

Det er efterhånden svært at vente på deres album Ultramarine, der udkommer 23. april. At dømme ud fra singlerne er der meget i vente. Dan Lissvik har produceret, hvilket både kan høres og i dén grad værdsættes.



/Martin