mandag den 30. august 2010

Givers

Lafayette er en by i Louisiana, der er mindre end Århus. Herfra stammer kvintetten Givers, der laver pop, man kan smile til. Enkelte sange har en bid afro-pop i sig, og nogle steder sammenlignes de med Vampire Weekend. Den karakteristik passer ikke vildt godt særlig langt hen ad vejen. Men følg vejen tilbage til billedet til venstre og videre tilbage til musikken og døm selv.

MP3: Givers - Up Up Up

/Martin

onsdag den 25. august 2010

Grouplove

I en tid hvor man ikke længere sender fysiske breve regelmæssigt ("hold kæft!"), er man måske ikke altid lige vel opdateret om beliggenheden for den nærmeste postkasse. Så jeg endte for få minutter siden på en forlænget spadseretur i en sådan søgen, og på ca. halvdelen af turen bestilte jeg ikke så meget andet end at have sangen Colours med Grouplove på hjernen.

Jeg må konkludere, at jeg finder den fremragende. Den er ret simpel, men den er effektivt drevet af denne simple melodi og en ren energi, som Christian Zucconi imponerende formidler med sin vokal. Hannah Hooper (Disney-navn?) leverer dejligt kor. Jeg har ikke hørt hele den selvbetitlede EP, men kvintetten fra L.A. lyder ret spændende. Ikke så meget nyt under solen. Men her er da nogle skyer, der hænger smukt uden at true nogen og sympatisk lader lys skinne igennem sig.

Lidt sjovt at de staver colours på traditionel, angelsaksisk manér. Men ét af medlemmerne, Sean Gadd, bor vist i London. Måske er det ikke så sjovt alligevel. Jeg holder inde ("ja, hold kæft!").

MP3: Grouplove - Colours

/Martin

tirsdag den 24. august 2010

mandag den 23. august 2010

Raindeer

Raindeer fra Baltimore er ret meget i tidens ånd. Både hvad angår lyd, navn og promovering. Men det er alligevel for nemt at sige så enkelt. Egentlig er det et soveværelsesprojekt af en vis Charlie Hughes, som for nylig har fået sig et liveband. Det har tilsyneladende været nødvendigt, da der har været ret god opbakning til den ganske gratis, download-only debut EP (det var det med den moderne promovering).

Stavemåden i navnet er måske en ironisering over alle de dyrenavne, man støder på i disse dage. Hvoraf kongerne heraf og fællesnævneren herfor jo også oprindeligt har rødder i Baltimore. Eller også er der tale om en hyldest til emo og dyr på én og samme tid. Det er også muligt, at det bare er et navn.

Det er popmusik med fine melodier. Det har klang af soveværelsesprojekt, men det fortjener et delvist (på en god måde) tomt dansegulv med folk, der lige så delvist er klar over, at de ikke er klar over særlig meget. Selvom det i disse dage åbenbart er forbudt at give props til MGMT, hører jeg til dem, der er positivt overraskede over det nye album, der er langt stærkere end debuten. Og Raindeer lyder af og til i retning af den nye lyd, MGMT har taget til sig.
Hent endelig hele den gratis EP. Det er overraskende varieret.

MP3: Raindeer - Raindeer EP (på Bandcamp)
MP3: Raindeer - Juanita (fra EP'en)

/Martin

lørdag den 21. august 2010

Summer Camp og Roy Andersson

Den svenske instruktør Roy Andersson står bag billederne fra denne musikvideo, der stammer fra filmen En Kärlekshistoria (1970). Summer Camp er engelske, men skulle efter sigende elske at blive forvekslet med svenskere.

\Mathias

torsdag den 19. august 2010

No Magnets remixer Ruby Suns

Sea Lion var og er et fantastisk album. En stor bedrift. Jeg husker stadig, hvordan min første koncert med The Ruby Suns var en skuffelse en stor del af vejen, og hvordan Ryan McPhun virkede uoplagt og til tider nedladende over for publikum. Et år senere spillede de så en fremragende koncert på Musikcaféen. Det legesyge univers kan siges at være ustabilt, og til tider rammer de heldigvis plet.

Opfølgeren Fight Softly blev imidlertid også en mindre skuffelse, hvor der var lidt for langt mellem snapsene. Og imens man nu sidder og kan håbe på, at næste album når Sea Lion, kan man glæde sig over, at danske No Magnets har lavet et herligt remix af Two Humans fra det nyeste album. Når et remix er rigtig godt, kommer man gerne i tvivl om, hvilken version man egentlig bedst kan lide, og denne følelse sidder jeg også tilbage med i denne situation.

No Magnets har spillet sammen i andre konstellationer tidligere og debuterer som No Magnets med en EP til efteråret.

MP3: The Ruby Suns - Two Humans (No Magnets Remix)
- via deres egen side

/Martin

tirsdag den 17. august 2010

Pop Winds

Der var engang i dette årtusind, Montreal blev betragtet som en musikalsk hovedstad. Alt imens den ikke som sådan er blevet meget mindre interessant, har opmærksomheden dog flyttet sig lidt væk. Jeg husker ikke engang, hvornår jeg sidst skrev om noget nyt fra Montreal.

Nu har jeg imidlertid stor fornøjelse af at præsentere Pop Winds fra netop Quebec-byen. Tålmodig, elektronisk popmusik med lejlighedsvis saxofon og violin. I april udgav de deres debutalbum The TurquoiseArbatus Records.

Og hvordan kan man stå for en titel som Met Some New Colors? Overgangen fra denne sang til Owl Eyes er i øvrigt ganske smuk.

MP3: Pop Winds - Met Some New Colors
MP3: Pop Winds - Owl Eyes

/Martin

fredag den 13. august 2010

Lidt til weekenden

Jeg har lyst til øl men mest behov for kaffe. Rækkefølgen finder jeg nok ud af.

Som så mange andre har jeg også haft god gejst over den nye No Age. På den nye single Glitter er der en mørkere side at høre. På en måde er der mere konsekvens på spil. En anden form for vilje. Det lyder næsten mere skræmmende end romantisk, der der synges I want you bad... Underneath my skin. Fantastisk effektiv sang.

Et dejligt nyt bekendtskab er Unknown Mortal Orchestra. Jeg ved vitterligt intet om dem, og man kan ikke finde noget info på dem, så jeg lader musikken tale.

Nu vil jeg egentlig også gerne have den øl, så jeg stopper her. God weekend!

MP3: Unknown Mortal Orchestra - Thought Ballune
MP3: Unknown Mortal Orchestra - FFunny Frends
MP3: No Age - Glitter

/Martin

torsdag den 12. august 2010

Local Natives + Fool's Gold

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule overrasket over, at Local Natives skulle få så kraftigt et gennembrud. Ikke at Gorilla Manor ikke er et rigtig fint album! Og deres gamle demoer var også meget stærke. Overraskelsen var dog stadig stor. Noget uortodokst for disse tider udgav amerikanerne debutalbummet i England i første omgang, og senere trådte så Frenchkiss til med en udgivelse i USA, der bl.a. kastede en Best New Music af sig fra P4k. Men i Danmark tog vi såmænd også godt imod dem. Fra Soundvenues blog til denne blog, fra A-rotation på P3 til Roskilde Festival. Ikke dårligt.

Et band, der ikke tilnærmelsesvis har modtaget samme interesse, er Fool's Gold, som jeg skrev om tilbage i september ("åh, alle de links!"). De to bands kobles nu sammen gennem et ret overraskende remix. Fool's Gold har givet Local Natives' Wide Eyes en tur i maskinen, og hvor man kunne forvente, at der måske blev spillet på afro-beat, er der i stedet blevet spillet på mere moderne R&B.
Lewis Pesacov fra Fool's Gold udtaler:

The combo of the half time rhythmic feel and the soulful/bluesy vocal hook just reminded me so much of modern R&B, so it was quite obvious which direction to go. I started by re-playing the bass synth and blowing it out, making it huge and distorted, next came the 808 drums. Getting an underground rapper to drop a fresh verse really took it to the next level, right where it needed to be.

Interessant! Nå ja, og så er sangtitlen her blevet vendt om. Det er muligvis blot en fejl.

MP3: Local Natives - Wide Eyes (Fool's Gold remix)
MP3: Fool's Gold - Surprise Hotel
MP3: Fool's Gold - Nadine

/Martin

mandag den 9. august 2010

The Field Mice

Jeg hører ikke ret meget andet end The Field Mice og Ride disse dage. Særligt førstnævntes When Morning Comes to Town er blevet spillet flittigt. En ret ligetil tekst om et brud. På dansk mangler vi et ord, der til fulde rammer det engelske drift - og dermed også to drift apart. Jeg håber, jeg snart får lejlighed til at høre sangen på vej hjem fra en bar kl. 6 om morgenen. Mere perfekt kan det næppe blive.

When Morning Comes to Town



When morning comes to town
I'll be moving on
When evening comes back 'round
I'll be somewhere alone
Somewhere far away
Well, what about you?
All things have to end
They have to and they do
And they do

We've started to believe
To one another we belong
We know that isn't so
You're not mine, I am not yours
I never wanted this
For us to carry on
Knowing that it is
In no way what we want
What we want

This way it is the way
No rain of cutting words
I'm happy to go out like this
If happy is the word

I'll think of you always
For you know it as well as I
That for you I would have
Died and would still die
Would still die

When morning comes to town
Something once precious will
End for all of time
Because of how we feel
But better than that have
Us afraid to be alone
Not saying anything
Knowing something's wrong
Something's wrong

This way it is the way
No rain of cutting words
I'm happy to go out like this
If happy is the word

(er Börneblogger blevet lidt emo de seneste måneder...?)

/Martin

lørdag den 7. august 2010

South Ambulance

Det irske pladeselskab Indiecater har tidligere givet os de glimrende Candy Claws, som vi har skrevet om et par gange tidligere. Sidenhen er de skiftet til Twosyllable og har fået fin kærlighed med deres nye album fra bl.a. P4k.

For nylig sendte Indiecater en sang med svenske South Ambulance, der langsomt men sikkert har vokset på mig og er blevet én af den slags sange, man vågner op og har på hovedet (i morges vågnede jeg dog op til lyden af højlydt samleje fra baggården - velkommen til Berlin).

Kvintetten fra Stockholm har udsendt en trio af EP'er på Indiecater. For forvirringens skyld er de blevet døbt EP#4, EP#5 og EP#6. Hvor de tidligere angiveligt har dyrket shoegazer, er de gået mere i retning af den melankolske pop, hvilket nedenstående mp3 også vidner om. En herlig sag med en stærk melodi.

God weekend - ønskes nu fra Tyskland.

MP3: South Ambulance - Simple Obligation of a Man

/Martin

onsdag den 4. august 2010

Perfume Genius

Dette hører måske ikke til i starten af august. Men selv (hvad der burde være) højsommer har sine mørke øjeblikke. Øjeblikke hvor de mindre lyse minder presser sig på. Sådan er musikken hos Perfume Genius. En ung mand, der lyder som om, han har levet i adskillige år flere, end han har.

Bag navnet gemmer sig Mike Hadreas, hvis triste sange er båret af klaver og triste fortællinger i en ikke særlig hi-fi produktion. Musikken er ret smuk, men den er hård at lytte til. Lidt på samme måde som mange nok havde det med Sufjan Stevens' John Wayne Gacy, Jr. i sin tid.

Se f.eks. denne tekst fra Mr Peterson om en lærer, der har været lidt for tæt på ham:

My work came back from class
With notes attached
Of a place and time
Or how my body kept him up at night

He let me smoke weed in his truck
If I could convince him I loved him enough
Enough, enough, enough, enough

He made me a tape of Joy Division
He told me there was part of him missing
When I was sixteen
He jumped off a building

Mr Peterson
I know you were ready to go
I hope there's room for you up above
Or down below

Særligt skræmmende er forsøget på overgangen mellem den (åbenlyst begrænsede) platoniske kærlighed til en mere fysiskbetinget, hvor drengen må sige fra med enough, enough, enough, enough.
Og nu lover jeg, at næste indlæg ikke bliver så tungt. Til den tid bor jeg i Berlin og vil høre en masse Delorean.

MP3: Perfume Genius - Mr Peterson
MP3: Perfume Genius - Learning

/Martin

mandag den 2. august 2010

Tame Impala (forsinket)

Flyttekasserne er ved at være pakket, og alting er klar til at flytte med til Berlin. Tingene virker i øjeblikket som en form for organiseret rod. Eller noget, der på én gang er forvirrende og betryggende. Eller snarere i denne situation: Betryggende fordi det er forvirrende og nyt - og til tider eksisterer dette behov i så stærk grad, at det betryggende er iboende i det nye. Forstået som udfordringer og bekæmpelse af stilstand.

På en måde passer australske Tame Impala fint ind her. Jeg har egentlig ville skrive om dem i lang tid, men det er grundet tilfældigheder ikke blevet til noget før nu. De spiller en form for psykedelisk pop med klar bund i 60'erne og lidt i 70'erne. Det kan selvfølgelig betyde mange ting. Det lyder f.eks. ingenlunde hen ad The Clientele. Det er også en hel del mere inspireret end (ellers udmærkede) Wooden Shjips. Debutalbummet Innerspeaker er en overraskende stærk sag, der åbner sig for den tålmodige lytter. Det er musik, der kan sættes på i baggrunden, men som alligevel tvinger sig frem i sindet.

MP3: Tame Impala - Solitude Is Bliss

/Martin