fredag den 29. marts 2013

Mere nyt fra Young Galaxy

For godt en måned siden skrev jeg om den fremragende single Pretty Boy af canadiske Young Galaxy, og de ser ud til at fortsætte rækken af singler af særdeles højt niveau.

Deres nye single har fået titlen New Summer, som nok skal give anledning til dårlige jokes og høhø-stemning blandt de nordeuropæere, der måtte dele den.

Det er efterhånden svært at vente på deres album Ultramarine, der udkommer 23. april. At dømme ud fra singlerne er der meget i vente. Dan Lissvik har produceret, hvilket både kan høres og i dén grad værdsættes.



/Martin

torsdag den 21. marts 2013

Splashh

De habile folk hos Kanine Records har netop skrevet under med kvartetten Splashh, der består af to newzealændere, en australier og en enkelt englænder. En ferie blev til et musikalsk møde blev til en flytning blev til en demo blev til en koncert blev til en ny trommeslager, og nogle demoer senere havnede Splashh i fint selskab.

Det kan til tider lyde som en mere letbenet udgave af Deerhunter. Det er utvivlsomt tættere på solskin, og dybden er bestemt ikke den samme, men det lyder spændende. Bandet har da heller ikke spillet sammen længe, så det må forventes, at de skal spille sig ind på hinanden. Jeg tillader mig at have små forventninger.





/Martin

fredag den 15. marts 2013

Waxahatchee og det farlige begreb om oprigtighed

Bedst som vi langsomt mister troen på den guitarbaserede sangskrivning, udgiver Waxahatchee et nyt og aldeles glimrende album.

Katie Crutchfield spillede tidligere i P.S. Eliot, og da de gik i opløsning, var det på tide at prøve sig med et soloprojekt, der fik det nærmest kropumulige navn Waxahatchee.

Sidste år udgav hun så sit debutalbum American Weekend og har nu fulgt op med Cerulean Salt, begge udgivet på Don Giovanni Records (fantastisk navn). De har i øvrigt også udgivet et andet højdepunkt fra i år, California X og deres album af samme navn, så måske man burde holde lidt bedre øje med dem.

Pladens 13 sange er korte og enkle, og kun tre når på den anden side af de tre minutter. Hvori ligger så den særlige attraktion ud over meget stærk sangskrivning? Man fristes til at sige: intetsteds. Man kunne spekulere i den enkle produktion. At det skal være underspillet. Men allerede her vil det være spekulation og et greb. Og vi hader jo idéen om greb, ikke? Eller artifice som vi med lidt mere ynde kan kalde det på engelsk. Nej, der er en oprigtighed over Waxahatchee, der ikke fortaber sig i spekulation af (åh nej!) autenticitet (mere nej!) eller lignende. Det er nemlig ganz schön aufrichtig, og det er ikke et minut for kort eller langt. Sikken overraskelse. God weekend!





/Martin

fredag den 8. marts 2013

Still Corners

At dømme ud fra de første singler begynder Still Corners efterhånden at leve op til det store potentiale, de allerede har vist tegn på. Den 7. maj udgiver den synth-glade London-duo deres andet album Strange Pleasures på Sub Pop, og førstesinglen Berlin Lovers lover rigtig godt for resten af pladen.

De enkle synthtoner akkompagneres af et tørt beat og en fin, drømmende vokal af charmerende Tessa Murray. Det hele er underligt hypnotiserende, og efter de knap to minutter er det mere end fristende at starte forfra. Nyligt har de også sluppet Hearts of Fools, der trænger sig mindre på og udviser en anden skrøbelighed.



/Martin

fredag den 1. marts 2013

Dick Diver

Australske Dick Diver er ved at være klar med en ny plade med titlen Calendar Days, hvorfra den fine andensingle Water Damage nu kan streames.

Melbourne-kvartetten gør sig i en blanding af solskin og fortrydelser mellem den dér jangly pop og folk, der på Water Damage også har visse ligheder med de engang så lovende Two Gallants.

Chapter Music udgiver udgiver den kommende plade.



/Martin