tirsdag den 30. juni 2009

Lidt til sommeraftenerne - en hyldest til American Football og Wheat


I morgen tidlig drager jeg på Roskilde Festival. Mere eller mindre bevidst har jeg de sidste dage ikke lyttet til nogen af de bands, jeg skal se derovre. Men selv hvis lysten skulle være der, ville det være svært for stort set alle bands at få spilletid i lejligheden, hvor de for længst opløste American Football har besat højttalerne - sammen med albumaktuelle Wheat. Begge bands er tidligere blevet nævnt på bloggen, men det er intet tilfælde, at de begynder at finde vej til hjertet netop nu. Begge grupper er nemlig i udpræget grad skabt til sommeraftenerne - og sommeren i det hele taget. Jeg oplever ofte, at jeg forbinder et band med en årstid, men det er færre bands, der både passer til en årstid og en tid på døgnet. Denne kvalitet dækker begge disse amerikanske grupper over.

Selvom enkelte nok ville få gejst over pludselig at høre ét af de to bands en beruset aften, er det imidlertid værd at bemærke sig, at der ikke er tale om decideret festmusik. Det er mere den type doven begejstring, der finder bosted i kroppen i sommervarmen, som vækkes ved lyden af de to orkestre. Man kunne nævne mange andre bands i samme kategori, men disse to fortjener at blive fremhævet, da de altid har levet en skyggetilværelse - ganske ironisk i denne solfremhævende kontekst.

I disse sekunder nydes American Footballs Never Meant fra deres eneste fuldlængdealbum, American Football. Som med deres andre sange er guitarfladerne her så delikate, at man kun kan lade sig henrykke og synke tilbage i doven begejstring. Sammen med de meget ligefremme tekster lader man sig indfange i et ganske rørende univers. Dette ligefremme og rørende univers bevæger Wheat sig også rundt i, selvom guitaren her ikke spiller samme dominerende rolle.

Det tager imidlertid lidt tid at blive vild med de to grupper. Ikke fordi musikken er kompleks eller krævende. Faktisk tværtimod. Første gang jeg hørte Wheat var en nat mellem tirsdag og onsdag - i en ferie omkring 2000. Det var sangen Don't I Hold You, der tonede frem på skærmen og holdt mig sært fanget. Der var intet, der forekom nyskabende. Tonerne var blot utrolig behagelige. Herfra gik det langsomt, og der skulle gå flere år, før jeg fik lyttet til hele albums med bandet. Processen med at komme til at holde af dem gik ligeledes langsomt, men jeg vendte alligevel tilbage med jævne mellemrum.
American Football stødte jeg først på sidst på året i 2008. Det fangede mig med det samme, men først for en måneds tid siden måtte jeg erkende, at jeg var oprigtigt ked af, de gik i opløsning efter kun én EP og én LP. Da knækkede jeg koden og fangede idéen. For nylig gik det ligeledes op for mig, hvor fantastiske de er at køre i bil til. Nu er jeg endnu engang gået i selvsving - måske man skulle gøre det samme i et indlæg om køremusik. Nuvel! Her er der lidt musik til en sommeraften alene eller i hyggelige selskaber.

American Football - Never Meant (ignorér den amatøragtige video, en YouTube-bruger selv har lavet og lyt i stedet bare til sangen



MP3: Wheat - H.O.T.T. (fra deres nye album White Ink, Black Ink)

/Martin

søndag den 28. juni 2009

Roskilde Festival - den svære planlægning

De sidste par år har jeg kraftigt måtte overveje, om jeg overhovedet ville til Roskilde Festival. I sidste ende har det dog været så godt som umuligt at takke nej. Det er nemt at være skuffet over programmet, når man sammenligner med andre festivaler - men sådan vil det vel altid være. Og efter at have lavet et forsøg på en tidsplan for årets festival står det klart, at der også i år venter en masse herlige musikoplevelser. At jeg så føler mig for gammel blandt store dele af publikum er noget, jeg bare må leve med.

Kvaliteten af festivalprogrammet er til heftig diskussion hvert eneste år, og de sidste par år har folk også ganske flittigt diskuteret spilleplanen - i næsten lige så høj grad. Det er dog, ud fra min smag, set værre end i år, men det bliver alligevel et presset program. Her følger de bands, jeg helst vil se på Roskilde 09. Enkelte har jeg set før, nogle har jeg ville se meget længe, andre har jeg altid gerne ville forstå, og enkelte er jeg blevet pålagt at se. I nogle få tilfælde er det nysgerrigheden, der vinder over æstetikken.

Torsdag

22:00 St. Vincent @ Astoria

Fredag

15:00 Mono @ Pavilion
15:00 Fleet Foxes @ Arena
18:00 Friendly Fires @ Odeon
19:00 Frightened Rabbit @ Pavilion
19:30 Shugo Tokumaru @ Astoria
19:30 Nick Cave @ Orange
23:00 Gang Gang Dance @ Pavilion
00:00 Jenny Wilson @ Odeon

Lørdag

14:00 Hauschka @ Astoria
14:30 And You Will Know Us By the Trail of Dead @ Odeon
16:00 Håkan Hellström @ Orange
17:00 Marnie Stern @ Pavilion
17:00 Elbow @ Arena
18:00 Marissa Nadler @ Astoria
19:00 The Dodos @ Pavilion
19:00 Amadou & Mariam @ Arena
20:00 Micachu and the Shapes @ Astoria
23:00 The Pains of Being Pure at Heart @ Pavilion
00:00 Fever Ray @ Arena
00:30 Dungen @ Odeon
01:00 Black Dice @ Pavilion

Søndag

18:30 M. Ward @ Astoria
18:30 The Whitest Boy Alive @ Arena
19:00 Deerhoof @ Pavilion
20:45 Yeah Yeah Yeahs @ Arena
21:00 I'm From Barcelona @ Odeon

Efter festivalen vil jeg primært skrive om koncerterne og oplevelserne på Frekvens.

/Martin

søndag den 7. juni 2009

Europaturné

Kjære læser,

jeg drager på Europaturné med Mimas måneden ud og kommer direkte hjem til Roskilde Festival, som jeg selvfølgelig vil rapportere lidt fra. Om muligt får jeg blogget lidt på turnéen.
Må I alle få en herlig juni måned!

Turnéen ser sådan ud:

June 8 | Germany - Hamburg | Astra Stube

June 9 | Germany - Berlin | Live At Dot

June 10 | Germany - Köln | Studio 672

June 11 | France - Amiens | The Grand Wazoo

June 12 | Belgium - Liège | L’escalier

June 13 | France - Paris | Mécanique ondulatoire

June 14 | France - Paris | Radio Planet Claire Session

June 15 | Switzerland - Zurich l The Boschbar

June 17 | Luxembourg | D:Qliq

June 18 | France - Rouen | The Captain Tavern

June 19 | France - Poitiers | Cafe Du Clain

June 20 | France - Rennes | Le Sambre

June 21 | France - Nantes | Fête De La Musique

June 23 | France - Toulouse | Le Cri De La Mouette

June 24 | France - Pau- Lons | Localypso II

June 25 | Spain - Madrid | Fotomaton

June 26 | Spain - Barcelona, Manrese | Sala El Vermell

June 27 | Spain - Barcelona | Sala InCivíc Zone

June 28 | France - Lyon | The Sonic

/Martin

lørdag den 6. juni 2009

The Antlers

Jeg kender ikke Peter Silberman personligt. Jeg er ikke hans ven. Hvis han imidlertid stadig har nogen af disse tilbage, må de have haft en del forventninger til albummet Hospice. Helt tilbage i 2006 isolerede Silberman sig nemlig, angiveligt, i halvandet år, hvor han arbejdede på sin musik - og arbejdede på at komme væk for på den måde at finde sig selv. Der skulle dog gå yderligere halvandet år, før albummet blev færdiggjort. Så er spørgsmålet selvfølgelig, om han stadig har venner, der er interesserede i at høre, hvorfor han blev nødt til at isolere sig.

Han og bandet behøver dog imidlertid ikke bekymre sig om, hvorvidt de med debutalbummet (han har tidligere givet et album væk og lavet et par EP'er) skal få sig lidt opmærksomhed. De har således skrevet under med Frenchkiss (Passion Pit, The Dodos, The Hold Steady og selvfølgelig Les Savy Fav - bassisten Syd Butler ejer selskabet), der genudgiver albummet til august. Gruppen udgav det selv tidligere på året.

Musikken byder på elementer af Okkervil River, Neutral Milk og endda til tider Godspeed You! Black Emperor i enkelte instrumentale stykker. Det er både underspillet og bombastisk, og det er en ganske fornøjelig affære.

MP3: The Antlers - Kettering
MP3: The Antlers - Two

/Martin