Tribute til et par opløste grupper

Det er blevet d. 1. december, og vi har allerede nævnt julen her på bloggen. En del årslister er nu også dukket op rundt omkring, og vi er også i fuld gang med at overveje vore. Og nu da vi er ved det med at skue tilbage, kom jeg forleden til at lytte til et par opløste bands, der aldrig har fået megen opmærksomhed i Danmark. Dette indlæg er en hyldest til de to.

Det første er canadiske K.C. Accidental (fanside her), der var en art forløber for Broken Social Scene. Duoen bestod således af BSS-tovholder Kevin Drew og Charles Spearin, der har været med til at danne det jazzede post-rock vidunder Do Make Say Think (og er indehaver af et prægtigt 80'er moustache). De nåede kun at udgive to albums, Captured Anthems for an Empty Bathtub (1998) og Anthems For the Could've Bin Pills (2000), før de gik videre med andre projekter. Deres få sange indeholder ganske lidt vokal, men det er ganske tydeligt at høre, hvilke bands de skulle vise sig at gøre sig gældende i.
Debutalbummet udgav bandet selv, men fik det genudgivet med hjælp fra Noise Factory Records i 2003. De udgav også gruppens andet og sidste album.

Det andet band er American Football fra Urbana, Illinois (forrygende bynavn!). Gruppen eksisterede i årene 1997-2000 og blev dannet af Mike Kinsella og Steve Lamos. Førstnævnte, gruppens kreative drivkraft, er i dag kendt for sit soloprojekt Owen, ligesom han også har været en del af Cap'n Jazz og Joan of Arc. De fleste af bandmedlemmerne spillede sammen i forskellige konstellationer og under forskellige navne, og som American Football blev det til et enkelt selvbetitlet fuldlængdealbum og en, ja, selvbetitlet EP. Begge udgivelser blev varetaget af Polyvinyl Records (Aloha, Architecture in Helsinki, Asobi Seksu, Headlights, Loney Dear, of Montreal og Joan of Arc + Owen). Gruppen blev i sin tid sammenkædet med emo og er siden flittigt blevet døbt 'post-emo', hvilket nok hænger mest sammen med de banale (men kære) tekster. Meget af det fine guitararbejde kunne snildt have inspireret mange af vor tids engelske math-pop bands med sine rødder dybt plantet i den amerikanske forstads blanding af math-rock og emo, men dette bunder mere i personlige spekulationer end i bevis gennem interviews.

/Martin