Der er altid en masse at nå. Beundringsværdig nysgerrighed eller arrogant senmodernitet.
Vi håber på det første.
Ikke alle frygter det sidste.
Jeg nærmer mig - desværre - muligvis det prætentiøse.
Min yndlingssang med Fleetwood Mac er uden tvivl Seven Wonders.
1987.
Sikkert et skønt år.
Lyt. Og lyt.
So long ago, certain place, certain time
You touched my hand, all the way, all the way down to Emmiline
But if our paths never cross, well you I'm sorry but...
If I live to see the seven wonders
I'll make a path to the rainbow's end
I'll never live to match the beauty again
The rainbow's end
So it's hard to find someone with that kind, that kind of intensity
You touched my hand, I played it cool and you reached out your hand for me
But if our paths never cross, well you know I'm sorry but...
If I live to see the seven wonders
I'll make a path to the rainbow's end
I'll never live to match the beauty again
The rainbow's end
Never
Never
So long ago
It's a certain time
It's a certain place
You touched my hand and you smiled, all the way back you held out your hand
If I hope and if I pray, oh it might work out someday
If I live to see the seven wonders
I'll make a path to the rainbow's end
I'll never live to match the beauty again
Og igen og igen.
MP3: Pictureplane - Goth Star (lavet smukt ud fra sample af Seven Wonders)
/Martin
tirsdag den 27. juli 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Well love galore herfra 4 bigups til FM 80er! MEN: Dreams? Albatross? Black Magic Woman? DREAMS?
<3
Også fantastiske sange du nævner der! Kan se der også er blevet kastet kærlighed derpå ovre på Earcandy. 'Dreams' er også helt fremragende, men for mig er der intet, der stikker 'Seven Wonders'. Men det er måske personlige oplevelser, der er skyld i det.
M
Send en kommentar