
Trods udgivelse på Fat Possum er det ikke et navn, man har hørt meget til i Europa, men det går egentlig meget godt i spænd med selve oplevelsen af at lytte til A.A. Bondy (kort for Auguste Arthur). Det er udpræget nattemusik, næsten eksklusivt i sin sorgbearbejdelse, og man får en følelse af, at selve titlen er valgt for at give en vis vægt over for den modløshed, der ofte præger lydbilledet.
Det er drævende americana, slowcore, country. Eller som Anders Cold, én af Danmarks absolut bedste anmeldere, har kaldt det: En stilfærdig triumf. Det er egentlig ganske simpelt, men det er lige så effektfuldt som et enkelt vindstød på en bølgende kornmark. Et fremragende udspil, der i øvrigt følger op på to andre yderst interessante plader.
Believers er intet mindre end meget, meget imponerende.
A.A. Bondy - Believers (Album Preview) by PIASGermany
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar