fredag den 8. marts 2013

Still Corners

At dømme ud fra de første singler begynder Still Corners efterhånden at leve op til det store potentiale, de allerede har vist tegn på. Den 7. maj udgiver den synth-glade London-duo deres andet album Strange Pleasures på Sub Pop, og førstesinglen Berlin Lovers lover rigtig godt for resten af pladen.

De enkle synthtoner akkompagneres af et tørt beat og en fin, drømmende vokal af charmerende Tessa Murray. Det hele er underligt hypnotiserende, og efter de knap to minutter er det mere end fristende at starte forfra. Nyligt har de også sluppet Hearts of Fools, der trænger sig mindre på og udviser en anden skrøbelighed.



/Martin

Ingen kommentarer: