torsdag den 11. oktober 2018

Devon Welsh

Majical Cloudz fra Montreal var en underlig størrelse. Det gik først sent op for mig, hvor gode de egentlig var, hvilket også hænger sammen med, at deres sidste plade blev deres bedste: Are You Alone? fra 2015 står tilbage som én af de smukkeste og mest skrøbelige udgivelser de seneste mange år.

Majical Cloudz var mod slutningen blevet en duo: Sanger Devon Welsh stod primært for tekst og sang, og Matthew Otto stod bag det diskrete lydtæppe. Også Owen Pallett og Kenneth Welsh var blandt bidragyderne på afskedspladen. Sidstnævne er far til Devon Welsh og portrætterede Windom Earle (!) i Twin Peaks.

Man må ikke undervurdere Matthew Ottos rolle i Majical Cloudz, men det er Devon Welsh' stemme, man husker. Den er hverken flot i klassisk forstand eller charmerende grim eller underligt skæv. Den er på en måde bare ret fin. Han lyder altid, som om han er meget tæt på, og han skaber en følelse af umiddelbarhed, der er ganske rørende.

Devon Welsh har dette efterår udgivet sin første soloplade. Han er typen, der kan slippe af sted med at kalde en plade for Dream Songs. Meget passende har jeg netop læst Arthur Schnitzlers Drømmenovelle. Det kan man ikke, når Devon Welsh synger i baggrunden: han kræver opmærksomhed, og han bør da også få den.

Den er måske ikke lige så godt som Majical Cloudz' afskedsplade, men Dream Songs er absolut anbefalelsesværdig. Devon Welsh gør sig mange interessante observationer (læs også hans tanker om Sky Ferreira og hendes debutplade), og han formidler følelser på en næsten gammeldags facon, der er meget langt fra ironi, højt tempo, politiske kløfter og så meget andet, der kan fylde i 2018.

Få ting er mere dyrebare end at kunne tage det langsomt. Vi har alle brug for skildpadder i hverdagen. Brug for at mærke efter.

Dream Songs kan høres og købes på Bandcamp.



/Martin

Ingen kommentarer: