Ganavya

Med mit katolske ophav er det en tilbagevendende joke, at jeg kender bedre til skam end de fleste andre i Danmark. Skam fylder meget lidt i mit voksenliv, men jeg kan godt skamme mig lidt over, hvor lidt jeg ved om Indien. Jeg er ellers generelt interesseret i geografi, i omverdenen, folk omkring mig osv.

I dag fandt jeg ud af, at den by, som jeg har kaldt Madras hele mit liv, nu hedder Chennai. Ja, det har den såmænd heddet siden 1996. Nok om skam. Jeg tænkte på det, fordi sangerinden Ganavya er opvokset i Chennai (men født i New York).

Hun synger primært på tamilsk og lidt på engelsk, i hvert fald på sit nyeste album Like the Sky I've Been Too Quiet.

Den skønne engelske jazzer Shabaka Hutchings har produceret. Måske det også er ham, der spiller fløjte? På det seneste har han i hvert fald taget en pause fra sin sax for at fyre den nænsomt af på fløjte. Floating Points/Sam Shephard er med på synth på flere sange. Det hele er ret introspektivt, ret eksperimenterende, ret jazzet. Havets brusen i mennesket.

/Martin

Overskud til underskuddet

Marcel Wave fra London laver kløgtig og ret jangly overskuds-post-punk med god brug af Sprechgesang.

Eller som englænderne siger: Sing-talk.

Maike Hale Jones lyder både veloplagt og søvnig på samme tid, og det lykkes så godt på grund af hende. Som det er tilfældet med Florence Shaw i Dry Cleaning.

Det er ikke bare en charmerende gimmick, selvom bandet har rigeligt med charme, for de har også melodierne og en vis styrke i riffafdelingen.

/Martin