The Tubs

London-bandet The Tubs består primært af tidligere medlemmer af de walisiske støjpoppere Joanna Gruesome. Det er højhastigheds-jangle, der smager lidt af Teenage Fanclub, R.E.M. i 80’erne, The Smiths og fortællinger fra den lokale pub, måske lidt Billy Bragg. Albumtitlen er en Sonic Youth-reference. Frontmand Owen Williams synger herligt og lidt løjerligt, let inspireret af Richard Thompson og folkemusikere, der ofte beboede hans barndomshjem. Han synger om egne begrænsninger, om livets begrænsninger, om OCD, om selvhad.

På coveret til album nummer to ser man en kvinde amme sit barn foran en gravsten. Kvinden er Owen Williams’ mor, Charlotte Greig, der selv var musiker og tog sit eget liv i 2014. På albummets sidste sang, ‘Strange’, mindes Owen Williams, hvordan han tilfældigt læste en artikel om, hvordan hun gjorde det. Han mindes også, hvordan venner spurgte ind til det, når de var fulde eller skæve nok. Folk forsøger at sige det rigtige, og man forsøger selv at føle det rigtige.

At the wake, someone took my arm

Said that you could write a song to honour your mum

Said the band could write a song

A song about this

Well, whoever the hell you are

I'm sorry, I guess this is it

Er man det mindste glad for jangle-pop, burde der være noget at komme efter med The Tubs.

/Martin 

Rattle

Katharine Eira Brown og Theresa Wrigley mødte hinanden i Nottingham, hvor de begge spillede begge trommer og var en del af byens undergrundsscene.

Den ene ville gerne lære det bedre af den anden, og pludselig sad de og spillede foran hinanden på to trommesæt. Rattle er med andre ord baseret på trommer, rytme, gentagelse og ritualer. Meget passende har Upset the Rhythm udgivet duoens nye album Encircle.

Hør, hvordan den 15 minutter lange ‘Your Move’ udvikler sig, og hvad der pludselig sker efter ni minutter. Man ser et post-apokalyptisk England for sig. Eller en scene i A Field in England. 

På ‘Argot’ er det næsten krigstrommer, som man kunne have hørt ved Waterloo i 1815. Men sirenesangen antyder noget helt andet, mere fredeligt og drømmende. Flot, flot albumcover også.

/Martin