Jeg kom sent til festen med Nourished By Times roste Erotic Probiotic 2, men er endnu gladere for opfølgeren The Passionate Ones, som fortsat er skæv R&B med poppede elementer. Eller underlig pop med et skvæt R&B.
Det minder mig nogle gange om en mindre dramatisk How to Dress Well: En vis forkærlighed for 80’erne og en fornemmelse af, at Marcus Brown har lavet det meste alene om aftenen i en lille lejlighed.
Brown skiftevis synger, mumler og sukker over skønne beats. Nogle keys lyder næsten bevidst billige på den bedst tænkelige måde, nærmest som legetøjsinstrumenter.
Albummet er ikke uden alvor – på Pitchfork får Samuel Hyland det til at virke, som om hele albummet er antikapitalistisk – men det er bestemt heller ikke uden humor. Marcus Brown tager musikken alvorligt uden at tage sig selv alvorligt, og der er en verden til forskel.
Det hele er lavet med stort overskud, og det lyder, som om han har et hav af sange liggende. På ‘Max Potential’ høres et nærmest stadionvenligt omkvæd, ‘9 2 5’ er dansabel, ‘Baby Baby’ er kaotisk pop, mens mit højdepunkt ‘Tossed Away’ afslører hans forkærlighed for DIY-indierock forklædt som ballade.
Navnet Nourished By Time er i øvrigt inspireret af Guided By Voices.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar