søndag den 18. maj 2008

The Ruby Suns


At være signet til Sub Pop er ofte ikke blot et kvalitetsstempel, men også en garant for en god portion opmærksomhed. Dog fortjener The Ruby Suns fra New Zealand en del mere af sidstnævnte - kvaliteten er nemlig tilstede i allerhøjeste grad.

Gruppens mastermind er Ryan McPhun (fantastisk navn), der tidligere har spillet i The Brunettes, der gæstede Århus og Pop Revo i år.
Deres anden plade, Sea Lion, byder på lidt af hvert, men må siges at være et yderst homogent værk. Det er stenet på en yderst positiv, livsbekræftende måde, lidt á la Sparklehorse. Men der er også elementer af ambient-virkemidler, der bruges på samme vis hos eksempelvis Atlas Sound og A Sunny Day in Glasgow.

Albummet byder på en utrolig fornemmelse for detaljer og egner sig derfor utrolig godt til ordentlige høretelefoner. Det har i hvert fald gjort mine togture mellem Århus og Odense smukkere. Det er reflekterende, det er terapeutisk, det er mange adjektiver værdigt. Så længe de kan tolkes positivt. Pointen er, at The Ruby Suns har rigtig meget at byde på.
En enkelt sang, Tane Mahuta, leder endda tankerne hen på El Guincho (læs Camillas anmeldelse!) og Løvernes Konge.

Kort og godt: The Ruby Suns er stadig meget undervurderede, og i vores stræben mod en verden med større kunstnerisk retfærdighed er det os derfor en fornøjelse at præsentere disse sange. Og køb så albummet - det indeholder sange, der er endnu smukkere end nedenstående.

MP3: The Ruby Suns - Kenya Dig It?
MP3: The Ruby Suns - Tane Mahuta

Og hvis du, kære læser, har brug for at blive lidt gladere:

MP3: El Guincho - Antillas

/Martin

Ingen kommentarer: