søndag den 20. juli 2008

Fokus på label: Slow Shark Records

Vi er nået til del fire i vores serie, der nu tager os mod de mindre indie-selskaber i Danmark - der alle har potentialet til at blive en del større.

Slow Shark Records startede i 2006 og er således stadig et ganske ungt selskab. Trods den korte levetid har de allerede signet en del udenlandske bands. Herunder to engelske, sOuth og Belasco, hvoraf førstnævnte har klart mest at byde på. Men minsandten om ikke også de har fået plads til to belgiske bands. Belgien. Ja, det er ikke meget, der kommer frem, når man tænker på musik fra Belgien. Ét af de mere kendte bands derfra er dog på det danske selskab, nemlig Girls in Hawaii. Et mindre kendt og mere poppet belgisk bekendtskab er det småskizofrene (på både godt og ondt) Austin Lace.

Og så til de danske bands på selskabet, der rent kvalitetsmæssigt rangerer meget forskelligt. Det eneste decideret dårlige er JetPetz, der dog oser af så meget selvtillid, at de måske kan skabe sig lidt opmærksomhed. De nyeste signings The Holiday Show er pop for alle pengene, og selvom de endnu mangler at finde frem til en egentlig identitet, er potentialet der. Slutteligt er der Maborosi, selskabets bedste band. Og endnu et band, der kan meget mere, end de endnu har vist.
Slow Shark Records er ligesom flere af sine bands så småt ved at finde frem til en profil. Som alle unge har også de taget chancer, og vi kan håbe, at flere af disse indgreb i kunstnens verden bliver med endnu større fokus på, ja, kunsten. Jeg glæder mig personligt til at se, hvordan profilen kommer til at tegne sig.

/Martin

Ingen kommentarer: