Fanfarlo

For godt tre uger siden skrev vi kort, at Fanfarlos længe ventede debutalbum snart ville være ude, og det har heldigvis holdt stik. Kvintetten har med Reservoir udgivet et særdeles medrivende album spækket med gode melodier og behagelige kompositioner. I mange sange er der hentet inspiration i både The Arcade Fires The Funeral og Clap Your Hands Say Yeahs selvbetitlede debutalbum, og selvom det langt hen ad vejen måske ikke ligefrem kvalificerer til årets mest originale album, er det klart, at englænderne oser af overskud. Og så er det jo ikke nogle helt dumme inspirationskilder at hente, hvis endelig man skal lade sig inspirere af nogle nordamerikanske debutalbums fra dette årti.

Gruppen, der ledes kreativt af sangeren Simon, blev spået en stor fremtid helt tilbage i 2006, men har altså taget sig tid til at få indspillet den første fuldlængde - det er dog blevet til flere singler undervejs.
Trods en meget tilgængelig lyd og et åbenlyst kommercielt potentiale har de valgt at udgive Reservoir selv (digitalt) og så sælge pladen i fysisk form på tour i år.
Alt i alt har de her begået et utrolig hyggeligt album, der fortjener masser af opmærksomhed. En musiker, det er mig undsluppet hvem, udtalte lidt over et år tilbage (om Panda Bears Person Pitch), at han ofte startede med at høre sidste sang på en plade, og hvis han kunne lide den, ville han have noget at se frem til gennem hele gennemlytningen. På den måde ville resten af pladen ikke lide under et pres, og sangene ville få en chance for at stå mere ægte frem for lytterens sanser. Sidste sang på denne plade, Good Morning Midnight, er intet mindre end en helt ufatteligt hyggelig afslutningssang. Og næsten pengene værd i sig selv trods sine kun 1:26.

MP3: Fanfarlo - I'm a Pilot

/Martin