Lille gave fra The Dodos

Som stor fan af The Dodos er det vel kun passende, at jeg giver lidt opmærksomhed til en stærk b-side, der så dagens lys i sidste uge. Gruppen har netop udgivet singlen Don't Try and Hide It, hvorfra den altså hidtil uudgivne So Cold stammer.

Tidligere i år udgav bandet det stærke og noget undervurderede No Color, der nok desværre er blevet lidt hæmmet i folks bevidsthed af den yderst skuffende Time to Die fra 2009 (en plade, der retfærdigvis led under en sjældent forfærdelig produktion af Phil Ek). So Cold er en stærk b-side, der byder på mange af de karakteristika, man forbinder med bandet. Outroen er imidlertid en fin lille overraskelse, der bl.a. byder på lidt veldoseret stryg.

The Dodos - So Cold by Meet You At The Show

The Dodos - Dont Try and Hide It by Republic of Music

/Martin

Averkiou

Følelsen af at komme for sent rammer mig. Min bofælle viser mig en LP, han har købt grundet det farverige cover art. Det viser sig at være en glimrende plade. Han fortæller, at de er gået i opløsning.

Averkiou fra Gainesville, Florida startede som en kvintet. Med udgangspunkt i tre guitarister skabte de en form for shoegaze pop, der er meget lettilgængelig og udviser en smittende entusiasme.

De udgav debutalbummet Throwing Sparks på det lokale label Clairecords i november 2007 (der vist senere har genudgivet det). Senere udgav de 7" singlen Wasted and High. Men herefter er de angiveligt gået i opløsning. Der er ikke meget info at finde om bandet, og pladeselskabets hjemmeside er ikke blevet opdateret siden 2009. Bandets hjemmeside er lukket, og deres Bandcamp lister sangene i forkert rækkefølge. Der er nogle ting, der ikke stemmer. Samtidig er de ét af de få bands, der har en MySpace, der er blevet opdateret i år. I januar har de skrevet noget om nye sange, og ifølge andre profiler har de været i færd med at arbejde på et nyt album, men det meste af bandet er blevet udskiftet.

Rygterne vil imidlertid, at vi ikke får mere, og indtil videre har jeg heldigvis nok i det medrivende debutalbum, der med en spilletid på under 26 minutter tigger om at blive spillet forfra igen og igen. Det er til tider umådeligt poppet, men det vækker snarere følelsen af en forstad med for megen tid, end det vækker den indre snob. Det er med udgangspunkt i shoegaze, men det er udført som amerikansk pop-rock, der ikke kender til begrebet guilty pleasure.



/Martin

Konkurrence: Vind billetter til Akron/Family på HeadQuarters

Akron/Family har gennem flere år været leverandører af noget af det fineste eksperimenterende folk-rock fra den anden side af Atlanten. Deres seneste plade, S/T II: The Cosmic Birth and Journey of Shinju TNT, er blandt årets herligste udgivelser og byder bl.a. på én af årets smukkeste sange: Den befriende Island.

I næste uge kigger de forbi Aarhus og København, og vi udlodder her i årets sidste konkurrence 2x2 billetter til koncerten på HeadQuarters i Aarhus tirsdag d. 29, der er det sidste MiskMask-arrangement i 2011.

For at deltage i konkurrencen skal du blot sende en mail til borneblogger@gmail.com med overskriften "Akron/Family". Vi giver vinderne direkte besked.

Info
Akron/Family + support Orange Monks
HeadQuarters, Valdemarsgade 1
Tirsdag d. 29. november
Koncertstart kl. 20

Akron Family - Silly Bears by Pretty Much Amazing

/Martin

Tearjerker

Tearjerker fra Toronto lader sig nærmest konsekvent fotografere som en duo, selvom de har været en trio gennem længere tid. Deres musik afspejler lidt samme tendens: En stor lyd, der holdes lidt nede. Noget, der kunne være majestætisk, men som absolut ikke må nærme sig spekulation om noget storladent. Tearjerker er en slags nedspillet shoegaze. Eller bedroom shoegaze. Som de selv har skrevet i deres biografi om nogle af de beskrivelser, de har modtaget: ... and other subgenres that Tearjerker hadn't really heard of before.

Det lyder nogle gange som en lidt mørkere udgave af Youth Lagoon. Ikke at det er mørkt som sådan, men at det snarere er mindre håbefuldt. Mere konstaterende hvilket også antydes i bandnavnet. I de mere lyse øjeblikke er der også en antydning af Atlas Sound.

Gruppen har netop udgivet albummet Rare, der kan høres i sin helhed via deres Bandcamp.

Rare by Tearjerker

/Martin

Alabama Shakes

Ganske passende er Alabama Shakes fra Athens i, minsandten, Alabama. Endnu mere passende er de et soulet indslag i en tid, hvor rockmusikken mangler stemmer som Brittany Howard.

Ikke at det handler om fremragende stemmekontrol. Snarere at der kan være en mangel på så megen variation i lidenskaben, som den udfoldes spidsfindigt hos Alabama Shakes. Det er en art rock 'n' soul, der spiller på nogle kvaliteter, der sjældent kombineres med stærk sangskrivning som det her er tilfældet.

Gruppen, der tidligere blot hed The Shakes, skulle efter sigende have gjort det fremragende til CMJ. Herfra kan de til gengæld med sikkerhed siges at have begået en herlig EP, som bl.a. fremragende blogs som My Old Kentucky Blog og I Guess I'm Floating har taget til sig.

MP3: Alabama Shakes - You Ain't Alone
MP3: Alabama Shakes - On Your Way

/Martin

Glass Vaults

Det er ikke ofte, vi beskæftiger os med new zealandsk musik, men det hænder dog. På disse sider har vi dog ikke gjort det i forbindelse med så udpræget elektronisk musik, som det er tilfældet med Glass Vaults, en duo fra Wellington med et par EP'er på bagen.

Den seneste er Into Clear, hvorfra nedenstående Golden også stammer. Et studie i rum. Ikke blot tidsligt men også hvad vi lidt quasi-akademisk (eller måske bare plat) kan kalde sonisk-spatialt. Der er andre termer for det, hvoraf nogle muligvis vil være mere korrekte, men spørgsmålet er, om jeg overhovedet ved, hvad jeg mener med det. Følelsen skabes dog, og det er det vigtigste.

Sangen starter med en ensom guitarlyd, der gentages. Små lyde tilføjes, og snart tilføjes også en fint produceret vokal, der ligeledes spiller fint med i denne udforskning af rummet. Konklusionen it's golden gentages ligeledes, og det er svært at regne ud, hvilken følelse vores afsender sidder inde med. Det er konstaterende, bestemt, men er der også bitterhed eller fascination at spore? Tre minutter inde møder vi en form for forløsning, hvor rummet i sandhed udforskes. Simple trommer tilføjes, og fornævnte sætning gentages igen og igen. En form for italesættelse af materialiteten.

MP3: Glass Vaults - Golden

/Martin

Kort pause

Nye indlæg følger snart

Magic City

Her er en nem én til søndag aften: Your Eyes af det relativt nye band Magic City. En kvartet fra Chicago, der gør sig i en slags garage pop (eller 'jangly lo-fi'), der måske er hørt før, men som ikke desto mindre er ganske fin.

De har netop udgivet EP'en Little Bits ganske gratis via FeelTrip. Hele EP'en kan høres og hentes på deres Bandcamp.

Your Eyes by Magic City

/Martin

Netherlands

Jacob Scott fra London skaber stemningsfuld dream-folk med brug af enkle midler og med stor effekt. Det lyder vel ret meget som billedet til venstre: en klar respekt for alt skræmmende, der måtte lure og med en bevidsthed om den nærhed, der må til for at omgås den. Ikke nødvendigvis at overvinde den. Det er en form for forhandling, der på underlig vis passer fint med bandnavnet.

Et band er det trods alt: Scott har skrevet musik gennem flere år, men først i 2011 har han samlet Netherlands, der ud over ham selv består af fire musikere. Nedenstående single, Something or Nothing, er fra gruppens første 7" med den ganske fine Amour som B-side. For så ungt et band lyder det jo ganske lovende, at de netop nu arbejder på deres første fuldlængde! Hør flere sange på deres SoundCloud.

Netherlands - Something or Nothing Single by Netherlands

/Martin

The ACB's

Det tager ofte mere end en fremragende single at gøre sig rigtigt bemærket. Simon Raymonde udtalte engang på SPOT, at god musik nok skal finde vej. Eller rettere: blive fundet.

En sang, jeg er vendt tilbage til ofte i løbet af året, er den ganske simple og yderst catchy Boy Like Me af The ACB's, en relativt ukendt kvartet fra Kansas City, Missouri. Muligvis et tilfælde, muligvis sparsom promotion. Men jeg er nu alligevel lidt ked af det på deres vegne, da det næsten tog mig et år at følge op på førnævnte single og opsøge - ikke blot info men - flere af gruppens værker.

Det er letbenet pop, der samtidig viser en vis bevidsthed om denne letbenethed. Det kan man egentlig kun gøre på én måde, hvilket i sig selv er et lille paradoks: ved at gøre det helhjertet og være ligeglad.

MP3: The ACB's - Boy Like Me

/Martin

Konkurrence: Vind billetter til Treefight for Sunlight på Train

Lørdag d. 12. november spiller Treefight for Sunlight på Train, og vi udlodder 3x2 billetter til koncerten.

Kvartetten udgav sidste år debutalbummet A Collection of Vibrations for Your Skull, der var én af årets klart stærkeste danske udgivelser. En imponerende samling popsange med stor fokus på blandingen af det simple og det komplekse. Lag på lag af små detaljer, stærke harmonier og modne kompositioner.

Gruppen har da også fået en solid start på karrieren med masser af opmærksomhed og begejstrede anmeldere, ligesom også habile selskaber står bag gruppen: Tambourhinoceros i Danmark, Friendly Fire i USA og Bella Union i mere eller mindre resten af verden.

For at vinde billetter til koncerten skal du blot sende en mail til borneblogger@gmail.com med overskriften "Treefight for Sunlight". Vi giver vinderne direkte besked.

Info:
Treefight for Sunlight + support Among Disco Club Kids
Train, Aarhus
Lørdag 12. november
Koncertstart 21:30

/Martin

Nyt fra Chairlift

Det må vist være på tide at omtale den nye single fra Chairlift, som tilbage i 2008 udgav debutalbummet Does You Inspire You på fremragende Kanine Records. Det er dermed også tre år siden, vi lagde den stærke single Evident Utensil ud, hvilket får mig til at føle mig underligt gammel.

Billedet er lidt en løgn, da gruppen nu igen er en duo. Den charmerende Caroline Polachek (fantastisk navn) er dog stadig i front med sin herlige vokal, der også bliver brugt ganske alsidigt på gruppens nyeste single Sidewalk Safari. Der bliver ganske vist sunget om "a new direction", men om det også er sandt for albummet lader sig ikke afsløre ud fra førstesinglen, der dog er ganske habil. Pladen udkommer 24. januar, og de har nu skiftet Kanine ud med mægtige Columbia.

Titlen er såmænd ganske simpel og ydmyg: Something.

MP3: Chairlift - Sidewalk Safari

/Martin