Bobbie

Jeg ville aldrig kunne skrive Massachusetts uden at dobbelttjekke stavemåden. Sådan er der så meget, og sådan er der så lidt. Her kommer Bobbie fra, og Bobbie laver afdæmpet drømmepop.

6. marts debuterer de på gode Orindal Records med albummet Lessons.

Inspirationen hentes hos Enya, Brian Eno og Cocteau Twins, som alle må siges at være eksponenter for forskellig slags drømmemusik. På singlen 'I Could Call You' hører man også Youth Lagoon og A.A. Bondy, noget fjernt og dog intimt. Beach House er bestemt også i lydbilledet. Bobbie benytter sig i øvrigt af omnichord, skægt instrument.

Marts bliver fin.

 

/Martin

En dør, en gynge - fra land til by med Youth Lagoon

En ven fortalte engang, at man skulle dele de billeder, man dannede sig. Der går muligvis altid noget forud for billedet, poppens øjeblik er nu, og kilden til erkendelse ligger i derpå følgende kontemplationen. Sådan lyder nogle af klichéerne, der formentlig mere end antyder sandhed.

Det er mere end to år siden, jeg første gang skrev om Youth Lagoon, og det er vel på samme tid alt for længe siden. Nu har vi efterhånden haft et stykke tid til at lytte til singlen Mute fra den kommende plade Wondrous Bughouse, der udkommer i marts på Fat Possum. Der har været nogle delte meninger, men personligt har jeg været begejstret for Powers' nye idéer og til en vis grad mod.

I dag genlyttede jeg så Mute. Efter den meget tilgængelige intro (der i sig selv viser meget nyt ift. både komposition, produktion og vokal) hører man efter ca. 1:08 en skinger lyd, der bliver fremme i lydbilledet gennem længere tid, medens der langsomt skabes en vis form i baggrunden. Dette blev til det præcise billede af en mand, der er vokset op et sted, der ligner det, hvor ovenstående pressebillede er taget. Døren knirker, og han løber ud på marken. I distancen hører han både fugle og en ensom gynge. Lydene danner tilsammen det kaos, han forventer af livet i byen, men det tiltrækker ham snarere end afskrækker ham.

Og sikken melodi, der vokalen kommer ind igen! Rejsen er påbegyndt med spænding. Resten af sangen er ret beset ganske post-rocket, og det gør han overraskende godt, den unge Powers.



/Martin

Næseblod i forstaden

Trevor Powers, også kendt som Youth Lagoon, stod bag én af sidste års bedste plader med sit debutalbum The Year of Hibernation. Et album, der i øvrigt blev kåret til årets stærkeste på den rigtig fine blog disco naïveté. Forud for udgivelsen af albummet blev særligt sangen July spredt godt og grundigt i blogosfæren, og den hører da også blandt sidste års smukkeste. Nu har vi godt gang i adjektiverne, men det er det mindste, vi kan gøre i denne forbindelse.

Nu er der en ny video ude til netop July. Den starter forventeligt i forstaden på en cykel, men udvikler sig ganske dramatisk. Selv når den forløsende guitar sætter ind i sidste fjerdedel, forbliver det overraskende mørkt.

Youth Lagoon - July from Tyler T Williams on Vimeo.

/Martin

Tearjerker

Tearjerker fra Toronto lader sig nærmest konsekvent fotografere som en duo, selvom de har været en trio gennem længere tid. Deres musik afspejler lidt samme tendens: En stor lyd, der holdes lidt nede. Noget, der kunne være majestætisk, men som absolut ikke må nærme sig spekulation om noget storladent. Tearjerker er en slags nedspillet shoegaze. Eller bedroom shoegaze. Som de selv har skrevet i deres biografi om nogle af de beskrivelser, de har modtaget: ... and other subgenres that Tearjerker hadn't really heard of before.

Det lyder nogle gange som en lidt mørkere udgave af Youth Lagoon. Ikke at det er mørkt som sådan, men at det snarere er mindre håbefuldt. Mere konstaterende hvilket også antydes i bandnavnet. I de mere lyse øjeblikke er der også en antydning af Atlas Sound.

Gruppen har netop udgivet albummet Rare, der kan høres i sin helhed via deres Bandcamp.

Rare by Tearjerker

/Martin

Youth Lagoon

Med god plads i lydbilledet og med fin sans for tålmod bygger Trevor Powers fra Boise, Idaho sine sange. Youth Lagoon er navnet, og stort er potentialet. Nikker man genkendende til bynavnet, er det muligvis, fordi man er Built to Spill-fan, men musikken ligger nu forholdsvis langt fra de lokale helte.

I stedet er der tale om underfundig, falsetdrevet drømmepop. Særligt sangen July er værd at hæfte sig ved. Det hele starter ganske langsomt med orgel og vokal, hvorefter små lyde langsomt blander sig. Efter godt halvandet minut blander klaver sig med en langsom men stærk stortromme, og 40 sekunder senere stiger stortrommens tempo og markerer et skifte, der introducerer en simpel guitar i lydbilledet. Trommerne ændrer sig så småt, og vokalen er ikke længere fin men kalder på opmærksomhed. Påkalder sig det. Klaveret intensiveres, begynder så småt at dominere, flankeret af trommer. Vokalen udtrykker sig uden ord og bliver et instrument i sig selv, før der gives plads til en afbalanceret og nødvendig outtro.

Albummet The Year of Hibernation er ude til sommer på Juno Beach Records. At dømme efter July alene er det meget svært at vente på at høre resten.

MP3: Youth Lagoon - July

/Martin