![](https://lh3.googleusercontent.com/blogger_img_proxy/AEn0k_vWBZitAqinZUt5ANacyGVi6RUsjkb5wB4oEuBb2cm7WqHfVe6cjsF07ZFCzT9uFSIuJVEaSWJsNfXEAg3e4K3XDo5whTYartX6C2ivyTVEI6USlR1m7uX92deSvprNBBUyWrc3IA=s0-d)
Trevor Powers, også kendt som Youth Lagoon, stod bag én af sidste års bedste plader med sit debutalbum
The Year of Hibernation. Et album, der i øvrigt blev kåret til årets stærkeste på den rigtig fine blog
disco naïveté. Forud for udgivelsen af albummet blev særligt sangen
July spredt godt og grundigt i blogosfæren, og den hører da også blandt sidste års smukkeste. Nu har vi godt gang i adjektiverne, men det er det mindste, vi kan gøre i denne forbindelse.
Nu er der en ny video ude til netop
July. Den starter forventeligt i forstaden på en cykel, men udvikler sig ganske dramatisk. Selv når den forløsende guitar sætter ind i sidste fjerdedel, forbliver det overraskende mørkt.
Youth Lagoon - July from Tyler T Williams on Vimeo.
/Martin
1 kommentar:
original video, den hev sku tæppet væk under mig
Send en kommentar