Der er allerede skrevet mangt og meget om vor museale samtid. Fortiden i nutiden. Nutiden i fortiden. Vor adgang til det digitale bibliotek er imidlertid sjældent noget, vi bør brokke os over. Særligt når det byder på så mange synthpop-skatte!
SSQ nåede kun at lave et enkelt album, Playback fra 1983, før sangerinden Stacey Q gik solovejen. Hende kender mange sikkert for hittet Two of Hearts, der bl.a. har fundet vej til soundtracket til Hot Rod.
Én af sangene fra pladen blev brugt i en b-film ved navn Cavegirl (1985), der - næsten selvfølgeligt for lige præcis dét udgivelsesår - handler om en ung dude, der rejser tilbage i tiden. En næsten faretruende synth-intro afløses af et blødt men let bekymret vers, der i omkvædet bliver til en sociokulturel painkiller: We are anony-anonymous... We are anony-anonymous. Dramaet skaber en nedadgående bevægelse, der i sidste ende skaber et større internt drama. En smuk, lille sag.
YouTube: SSQ - Anonymous (indlejring deaktiveret)
/Martin
torsdag den 13. september 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar