Tropes

Tropes er et kort navn for en amerikansk musiker med ganske korte sange og en endnu kortere biografi.

Det lyder som korte, jazzede hip hop-eksperimenter under havet. Der er til tider samplet stemmer ind i lydbilledet, men selv i de tilfælde vil man have følelsen af noget rendyrket instrumentalt.

Det er en slags søgen efter ro i et sammenklippet kaos. Her kan det minde lidt om Lapalux og Clams Casino.

Projektet er endnu ret nyt, da han i det mindste gør os den tjeneste at skrive det herrens år 2012 som sit begyndelsesår. Derfor er der også en frisk snert af eksperimenter og finpudsning over Tropes, hvis man lytter alle de korte sange igennem, der findes på hans SoundCloud og Bandcamp.







/Martin

Feriepause

Jeg holder i øjeblikket ferie og rejser lidt rundt. Bloggen bliver muligvis opdateret i mellemtiden og vil senest om to uger være tilbage med de gennemsnitlige par indlæg om ugen. Indtil da: lyt så meget til Boat Club som muligt.

Scenic

Lad os prøve det helt kort i dag:

Scenic er en kvartet fra Perth, der i deres lyd reflekterer over konceptet "astralrejser" og måske engang kan finde en loyal balancegang mellem stjerne og stue. Man hører lidt af landsmændene Cut Copy i musikken, og det gør jo intet. De er på vej med en ny EP på Future Classic, og det nye materiale har mere luft i lyden. Det gør heller intet.



/Martin

I Break Horses smager mere af Stockholm

Stockholm-duoen I Break Horses imponerede mangt og mange med debutalbummet Hearts tilbage i 2011 og særligt med singleforløberen Winter Beats. Nu er de tilbage med en ny single, og der er sket lidt siden da.

Dengang lod de synthpop og shoegaze møde hinanden i skøn forening, hvor de nu tenderer mere mod førstnævnte, om end længslen er den samme. Vi er altså lidt tættere på byfællerne fra Postiljonen, der omvendt formentlig har ladet sig inspirere af Maria Lindén og Fredrik Balck.

Den nye single har fået titlen Denial, og Maria Lindén har her skruet en smule ned for den sofistikerede afmagt, der grænsede til defaitisme. Hun reflekterer en anelse anderledes og nærmer sig muligvis en erkendelse, der altså også afsløres i selve titlen.

Der forlyder endnu intet om, hvorvidt der kommer en ny EP eller LP inden for den nærmeste fremtid, men for nu er det også mere end fint med denne single, der kan bestilles snart fra Bella Union.



/Martin

The Dodos tilbage med en vis vitalitet

The Dodos var klar til at erobre verden med gennembrudspladen Visiter i 2008. På sin vis gik det hele for stærkt, og allerede året efter var de ude med en antiklimatisk opfølger, hvor de havde forsøgt sig med producerhjælp fra højtagtede Phil Ek, hvilket i høj grad spolerede bandets lyd.

I 2011 udgav de så den glimrende No Color, der imidlertid ganske klart afspejlede, hvorledes de havde misset chancen og aldrig skulle blive den store forløsning, mange havde ventet i 2008. Det skete muligvis ikke i al stilhed, men der var forbavsende lidt opmærksomhed omkring udgivelsen.

Vi kan muligvis forvente det samme med den kommende Carrier, hvorfra bandet allerede har sluppet to stærke singler. Pladen udkommer d. 27. august på Polyvinyl. Da det fremragende band Women gik i hi (læs min hyldest her), ja, reelt opløsning, sluttede guitaristen Christopher Reimer sig til The Dodos indtil sin alt for tidlige død i 2012. Det var altså ganske kort, men der er blevet spekuleret meget i, hvilken indflydelse han nåede at have på The Dodos. Sanger Meric Long har selv udtalt, at Reimer nåede at betyde ganske meget, og selvom man muligvis kan læse det ind i de to første singler, er det formentlig bedst at vurdere det, når hele pladen er tilgængelig.

Efter førstesinglen Confidence har bandet netop delt den endnu stærkere Substance. Og giv os nu bare det femte album snart.





/Martin