Tropes er et kort navn for en amerikansk musiker med ganske korte sange og en endnu kortere biografi.
Det lyder som korte, jazzede hip hop-eksperimenter under havet. Der er til tider samplet stemmer ind i lydbilledet, men selv i de tilfælde vil man have følelsen af noget rendyrket instrumentalt.
Det er en slags søgen efter ro i et sammenklippet kaos. Her kan det minde lidt om Lapalux og Clams Casino.
Projektet er endnu ret nyt, da han i det mindste gør os den tjeneste at skrive det herrens år 2012 som sit begyndelsesår. Derfor er der også en frisk snert af eksperimenter og finpudsning over Tropes, hvis man lytter alle de korte sange igennem, der findes på hans SoundCloud og Bandcamp.
/Martin
lørdag den 27. juli 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar