tirsdag den 6. august 2013

Autre Ne Veut går et skridt videre

Autre Ne Veut har allerede udgivet én af årets stærkeste plader, Anxiety, der udkom tilbage i februar på Mexican Summer. Nogle måneder senere så jeg ham i Berlin til en relativt underlig men stærk koncert, hvor hans stemme var særdeles ødelagt og dog slagkraftig. En oplevelse og et stærkt 2013 indtil videre.

Nu har han så en ny sang ude som del af Adult Swims "summer singles series". Titlen er ganske enkelt On and On, og den afspejler ligesom kompositionen den komplekse enkelthed, der udforskes i Autre Ne Veuts univers, der netop ofte er præget af en forbandet evighed, der til tider kan minde om de følelser, som vor helt og antihelt gennemgår i en bog som The Picture of Dorian Gray (se for Guds skyld ikke filmatiseringen med Ben Barnes).

Ganske bemærkelsesværdig er også sangens outro, der på det nærmeste er en sang i sig selv og tigger og beder om at blive fuldendt af lytteren et sted mellem dennes hoved og næstkommende destination.



/Martin

Ingen kommentarer: