Hun kunne næsten kun være fra San Francisco, kunne hun ikke? Jessica Pratts fingerspillende guitar og nøgne vokal tager tråden op fra små giganter som Vashti Bunyan og Joan Baez med let skælvende men sikker røst. En sympatisk bævende stemme, der lyder som beroligende bølger.
Som singer/songwriter i en stolt folk-tradition er man i en skrøbelig position, når musikken indbyder til brug af ordet 'blid', der kan være så misvisende eller i bedste fald tvetydigt. I bedste fald. Fint faldende.
Efter debutalbummet i eget navn tilbage i 2012 er hun nu tilbage med On Your Own Love, der bliver udgivet på Drag City den 27. januar. Singlen Back, Baby har huseret siden slutningen af 2014 og lover godt for de andre otte skæringer på pladen.
Jessica Pratt spiller herhjemme om et par måneder: 28. marts på Stengade i København og 30. marts på Atlas i Aarhus.
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar