Under navnet Waxahatchee udgav Katie Crutchfield i 2012 debutpladen American Weekend på Don Giovanni Records (stadig ét af de bedste navne til et pladeselskab). Året efter fulgte hun op med Cerulean Salt, der blev til et bredere gennembrud for sangskriveren.
Hjemme i USA er hun rykket videre til Merge, der udgiver hendes tredje plade, Ivy Tripp, den 7. april. Wichita udgiver internationalt.
Førstesinglen Air følger samme enkle struktur, som hun har gjort en herlig dyd ud af på de foregående plader. Frem for et mere eksplosivt omkvæd er der snarere en ro omkring det, der fint understøttes af nogle få synth-toner. Klarhed og omsorg. Og så kan hun tydeligvis godt lide hunde, hvilket altid er et plus.
/Martin
tirsdag den 13. januar 2015
Waxahatchee bevæger sig fremad
Etiketter:
Don Giovanni Records,
Katie Crutchfield,
Merge Records,
Waxahatchee
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar