Efterfølgende arbejdede jeg hårdt på at få dem til Musikcaféen i Aarhus. Det lykkedes, og den mest larmende, medrivende koncert blev en realitet – for 10 publikummer. Kvartetten sov i min lejlighed og var de venligste mennesker, man kan forestille sig. De var imponerede over hastigheden på det trådløse internet, kun én af dem ville have mad, medens en enkelt beskyldte en anden for altid at tage al maden ("you're constantly eating all of my fucking food"). Og så var de lettede over, at jeg ikke havde arrangeret en fest og ikke ville overbevise dem om, at vi skulle tage coke sammen. De fik lov at slappe af. Fortjent.
De vendte som bekendt tilbage med Get Color i 2009. Mere elektronisk, mere neon, mindre tribalt, lige så potent. Jeg følte en endnu klarere forbindelse til denne plade. På det seneste – muligvis efter valget – er jeg imidlertid nået til den erkendelse, at jeg først nu rigtigt forstår debutpladen. Paradoksalt nok efter nogle år med langt større indtag af elektronisk musik.
Måske det slet ikke er så paradoksalt. Det særlige mørke, man finder hos eksempelvis Prurient og Haxan Cloak, er så afgjort i samme boldgade. Sidstnævnte leder os frem til i dag. Efter flere remix-udgivelser, lange turnéer og arbejde på soundtracks er bandet nu klar med deres første studiealbum i seks år. Haxan Cloak producerer.
Den 7. august udgiver de Death Magic på Loma Vista (St. Vincent, Spoon, Cut Copy). De to første singler New Coke og Stonefist lyder umiskendeligt som HEALTH. Langsomt og voldsomt arbejder de sig ind i popmusikken med en støj, der danner ramme om Jake Duzsiks ofte distancerede, nærmest spøgelsesagtige vokal.
Med en overraskende indskydelse gik et lys op for mig, da min broder i ånd og blod i går fortalte, at han hørte en parallel til Pet Shop Boys. Neil Tennant er til stede. Dér var spøgelset måske. Og det er fantastisk.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar