Katharina af Alexandria og vinterens komme: The Blue Nile

I sidste uge var det den hellige Sankt Katharinas Dag. Ikke umiddelbart en dag, som man kender herhjemme. Den markerer vinterens komme og ligner dermed mortensaften. Men hvor mortensaften traditionelt – og mindre i Danmark – primært er for mænd, har Sankt Katharinas Dag mere en kvindernes dag.

Foruden vinterens komme har dagen således haft fokus på ugifte kvinder, der på denne dag kunne vises frem. Det lyder selvfølgelig ikke så moderne i dag, men det var ment som en hjælp eller mulighed.

I anledning af denne underlige helligdag er det værd at hive vores alle sammens favorit ambient-folk-band, The Blue Nile, frem. Skotterne har lavet to af de absolut bedste plader fra 80'erne, og fra debuten i 1984 findes såmænd en demo ved navn St. Catherine's Day, der ikke klarede cuttet. Ligesom bandet er den ultrasympatisk, og den indeholder det flotteste råd og den smukkeste støtte:

Run till you fall / you'll fall someday / run till you fall / we're with you all the way

Med andre ord: Det kommer til at gøre ondt før eller siden, og når det gør, så er du ikke alene. Hvis det alligevel gør ondt, kan man jo lige så godt gøre det helhjertet og bare springe ud i det. Det er ikke alle, der kan slippe af sted med at synge den slags troværdigt, men Paul Buchanan er ikke hvem som helst.

The Blue Nile lyder ofte udpræget hi-fi, og det gør det ekstra interessant at høre en sang, der ikke har fået samme behandling som de sange, der endte på A Walk Across the Rooftops i 1984 (eller den endnu renere produktion på Hats i 1989).

Der er tilmed mulighed for at høre en demoversion, hvis man vil høre The Blue Nile endnu mere nedbarberet.



Og her er studieversionen fra indspilningerne i 1984, der var med på genudgivelsen fra 2012:



/Martin