CCFX

Forleden stødte jeg på en EP fra 2017 med fire dejlige sange. Drømmepop med en del Cocteau Twins og Book of Love. Det viste sig, at det virkede bekendt, fordi den ene del er CC Dust, herunder sanger Mary Jane Dunphe. Den anden halvdel er Trans FX.

Sammen er de CCFX, og deres geografiske baggrund er Olympia, Washington. Her nærmer man sig næsten Twin Peaks, Washington i associationerne forbundet med navnet.

Man kan høre kvartettens udgangspunkt i punken, som er trukket i retning af resigneret synth-pop. De nævner selv den heroiske one-hit wonder Q Lazzarus. Det giver mening.

CCFX EP er en selvsikker debut. Måske de ikke følger op med mere, og det vil også være fint på sin egen måde.

Hør hele EP'en på Bandcamp



/Martin

CC Dust iklædt synth

Dystopisk optimisme er selvfølgelig noget vrøvl. Men vi kan jo godt lide modsætninger, og der er sandheder i de umiddelbare umuligheder.

Mary Jane Dunphe har med punkbaggrund i Vexx allerede gjort sig bemærket som frontkvinde, og nu tørner hun ud som CC Dust med synthesizere og snerrende vokal. Det er synth-punk og en nærmest moden tolkning af at være på trods. I kamp med livet og ikke blot teenagedatterens urimelige mor, forstås.

Sammen med duoens anden halvdel, Laurent Dagnicourt, skaber Dunphe et herligt tilbageskuende-fremadskuende synth-værk, der kender sin besøgstid, holder det hele enkelt, sender håb til et forvirret publikum i en verden, der synes tæt på sin gryende undergang. Synthesizer klæder hende.



/Martin