Det er mere end to år siden, jeg første gang skrev om Youth Lagoon, og det er vel på samme tid alt for længe siden. Nu har vi efterhånden haft et stykke tid til at lytte til singlen Mute fra den kommende plade Wondrous Bughouse, der udkommer i marts på Fat Possum. Der har været nogle delte meninger, men personligt har jeg været begejstret for Powers' nye idéer og til en vis grad mod.
I dag genlyttede jeg så Mute. Efter den meget tilgængelige intro (der i sig selv viser meget nyt ift. både komposition, produktion og vokal) hører man efter ca. 1:08 en skinger lyd, der bliver fremme i lydbilledet gennem længere tid, medens der langsomt skabes en vis form i baggrunden. Dette blev til det præcise billede af en mand, der er vokset op et sted, der ligner det, hvor ovenstående pressebillede er taget. Døren knirker, og han løber ud på marken. I distancen hører han både fugle og en ensom gynge. Lydene danner tilsammen det kaos, han forventer af livet i byen, men det tiltrækker ham snarere end afskrækker ham.
Og sikken melodi, der vokalen kommer ind igen! Rejsen er påbegyndt med spænding. Resten af sangen er ret beset ganske post-rocket, og det gør han overraskende godt, den unge Powers.
/Martin
