tirsdag den 4. december 2007

The Deadly Syndrome


The Deadly Syndrome burde flytte til Montreal. De fire talenter kommer fra vidt forskellige steder i det amerikanske og er nu bosat i L.A.
Kald mig ignorant, men medmindre man er til hip-hop har L.A. ikke haft meget godt at tilbyde musikverdenen på det seneste. 2008 har til gengæld givet os bands som HEALTH, No Age og nu The Deadly Syndrome.

Gruppen sammenlignes mange steder med Wolf Parade, hvilket der kun til tider er hold i; således er de ligesom disse canadiere også besat af at synge om spøgelser og har endda en sang om ulve. Når det kommer til selve lyden, er det kun i 2. halvdel af Animals Wearing Clothes, at de lyder som Wolf Parade. Men det er bestemt heller ikke noget dårligt navn at blive sammenlignet med!
Gruppen sammenlignes også ofte med The Arcade Fire (men hvem gør ikke det?), hvilket mest kommer til udtryk i vokalen. Falsetten er bedre, men Win Butler er bedre til at lyde ynkelig på en overbevisende måde.

Produktionen er simpel, har sikkert ikke kostet meget og ville måske passe bedre til en plade, der var mere lo-fi. Dog er det ved produktionen, at debutalbummet netop skiller sig ud fra de mange andre Montreal-bands, der som oftest har en ren produktion.

Og hvem kan stå for denne linie fra førnævnte Animals Wearing Clothes:

"Keep it to yourself / Make your life a living hell / Die a little everyday / most people die that way."

MP3: The Deadly Syndrome - Eucalyptus
Køb The Ortolan: Dim Mak Records

/Martin

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mange danske bands, der stræber efter en lyd i samme boldgade, kunne lære meget af The Deadly Syndrome

Kalle sagde ...

LA byder da på Bodies of water...

Anonym sagde ...

Jeg synes, det er fint, han ikke nævner flere bands end HEALTH og No Age. Skulle han sidde og finkæmme LA for gode bands, kunne han trods alt bruge mange timer på det.
Selvom Bodies of Water dog er udmærkede.

Anonym sagde ...

Bodies of Water er jeg ikke så vild med.
Der mangler dét fokus, som man finder i f.eks. New Pornographers, som de har flere ligheder med.
Flere af kompositionerne er fine, men den kvindelige vokal tror jeg er mit største problem.