tirsdag den 15. april 2008

Annuals + Sunfold split EP

Vi har længe holdt af Annuals, og deres debutalbum Be He Me fra 2006, udgivet på Ace Fu (Man Man, Parts & Labor, Tunng og... øhm... Kaiser Chiefs...), er ét af de mest inspirerende debutalbums i flere år.
Nu er det unge band så tilbage med en split EP med... dem selv. Ja.

EP'en Wet Zoo's første tre sange består af nye Annuals-sange skrevet af Adam Baker, der også er hovedmand bag det fem mand + en kvinde store orkesters tidligere materiale.
De tre sange følges så op af to sange af Sunfold, der består af præcis de samme medlemmer. Her er der så det twist, at disse sange er skrevet af Kenny Florence, der normalt er bandets leeead guitarist.

Den store forskel på Annuals og Sunfold er, at sidstnævnte er noget lort. Desværre. Men det er stadig underholdende at lytte til. De tre med Annuals lover til gengæld rigtig godt for lyden på deres kommende album. Som de i sin tid beviste med den fantastiske sang Brother (én af de smukkeste fra 2006), klæder det dem jo åbenlyst at være storladne, som de også er det på denne EP.

MP3: Annuals - Sore (åbner på EP'en Wet Zoo)
MP3: Annuals - Brother (åbner på LP'en Be He Me)
MP3: Manchester Orchestra - Brother (hyggeligt og kedeligt cover)
MP3: Annuals - Bleary Eyed
MP3: Annuals - Dry Clothes
MP3: Annuals - Complete or Completing

/Martin

Ingen kommentarer: