tirsdag den 5. august 2008

Titus Andronicus

Trods hjemsted i New Jersey er der nok flere englændere end amerikanere, der vil gætte på baggrunden for navnet 'Titus Andronicus'. Her er nemlig ikke tale om en new rave-robot, men snarere en lille tragedie af Shakespeare. Sandsynligvis hans første - og mest blodige.
Musikken er dog langt fra en tragedie - selvom teksterne ofte er ret negative. Her er tale om en frisk tilgang til musikken og et band, der ikke begrænser sig selv.
De tilstræber ikke en skramlet lyd, men betingelserne under optagelserne har skabt et mudret lydbillede, der, kombineret med den energiske og insisterende vokal, har resulteret i et af dette års bedste rockdebuter, The Airing of Grievances. Der er desuden spor af både shoegazer og lo-fi, hvilket skaber en yderst interessant kombination. Og ja, de er bedre end The Thermals.

Medblogger Camilla kan ikke lide dem, så det kan 2/3 af læserne sikkert heller ikke. Giv dem dog en chance - så kan du altid argumentere for eller imod til din næste berusede indie rock-diskussion...

MP3: Titus Andronicus - Titus Andronicus
MP3: Titus Andronicus - Upon Viewing Brueghel's "Landscape With The Fall Of Icarus" (gå lidt ned og klik på "download mp3")

/Martin

1 kommentar:

jonas d sagde ...

Nice ! Dem kendte jeg ikke !