Som søn af en kunsthistoriker er det svært ikke at glædes, når noget af det bedste musik fra 2008 finder inspiration i billedkunsten. Kendskab til kunsthistorien er ikke pr. definition et kvalitetsstempel og ikke nødvendigvis et bevis på dannelse, men det kan omvendt også skabe et så meget desto mere imponerende værk, når man formår at bruge den viden, man har i sit værk. I 2008 blev det i musikkens verden til fin opmærksomhed for Pieter Bruegel den Ældre (ca. 1525-1569), før 1559 stavet Brueghel.
Første eksempel er hos Titus Andronicus med deres forrygende Upon Viewing Brueghel's 'Landscape With the Fall of Icarus'. Det kan kun anbefales at se billedet i større format for at få alle detaljer med. Bruegels billeder er sædvanligvis fyldt godt ud med detaljer - i dette tilfælde en kæk blanding af referencer til Det Gamle Testamente (Kain med sit kvæg og hyrden Abel) og græsk mytologi. Alle på billedet har travlt med deres eget, og ingen lægger mærke til Icarus, der falder i vandet til højre i billedet, efter solens stråler har ødelagt hans vinger. Livet går sin vante gang. Heri kan man lægge en masse, og temaer som ansvar og medmenneskelighed rejser sig nemt. Hvordan Titus Andronicus har tolket det, skal jeg ikke kunne sige, men noget tyder på, at de også har spurgt sig selv, hvorvidt man kan have nok i sit eget, og hvornår man som menneske bør tage ansvar for omverdenen:
So Father, if it's possible, let this cup pass me by, but if it can't without my drinking it, then thy will be done.
Det andet eksempel ses hos Fleet Foxes. Og selvom musikken fint akkompagnerer flere af Bruegels værker, skal referencen her ses direkte i gruppens cover art til debutpladen Fleet Foxes, hvor de bruger værket Netherlandish Provers (Nederlandske Ordsprog). Endnu en gang er der på værket frygteligt travlt. Ud over at fungere som et glimrende blikfang, er der også en masse detaljer i billedet. Alt imens tonerne er forholdsvis bløde, og lyset er ganske romantisk, er det svært at finde fred noget sted i billedet. Et forhold, der passer fint på Fleet Foxes' lyd over for deres tekster. På billedet ser vi bl.a. folk der slås, en mand der er gået kold, et dyr der sprættes op osv.
En undersøgelse i 1996 har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det endelige Landscape With the Fall of Icarus rent faktisk er malet af Bruegel. Det står dog fast, at det endelige værk i hvert fald er lavet over en skitse af den nederlandske maler. Og helt sikkert er det, at maleriet er en del af en tradition, som Bruegel mestrede til fulde.
Uanset hvad er det herligt at se musikerne være interesserede i kunsthistorien - og bruge den.
Til slut vil jeg anbefale at kigge grundigt på de to værker.
God weekend, kære læsere.
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Rigtig fint indlæg! - Jeg læste det med stor interesse og nysgerrighed. Mere af sådan noget!
God weekend til dig også.
Enig. Spændende læsning. I det hele taget er jeg vild med din blog.
Interdisciplinitaritet rawks!
Vi er skam også nogle helt unge kunsthistorikere som er glade for at se Bruegel pryde covers.
Et andet godt eksempel på et samarbejde imellem de to udtryksformer er Lambchop og deres brug af maleren Wayne White. Hans malerier er på forsiden af "Thriller", "Nixon" og "Aw, c'mon/No, you c'mon".
Jeg synes også at coveret til deres nye plade "OH(Ohio)" er virkelig godt.
http://www.shorefire.com/media/335_lambchop_20080701_171234.jpg
Det er maleret af Michael Peed (forsanger Kurt Wagners underviser på kunstakademiet)
Nå, men godt nytår!
hov
http://www.shorefire.com/media/335_lambchop_20080701_171234.jpg
Er en spade til links. Du finder det nok
Send en kommentar