onsdag den 29. september 2010

Strange Shapes

Det her er et af de få indlæg, der er skrevet før kl. 8 om morgenen. Det bærer det måske også præg af. I min lange og efterhånden uoverskuelige playliste 'til gennemlytning' er der enkelte sange, jeg bliver ved at vende tilbage til en hel del, før de kan slippes fri og give plads til andre sange, der skal testes, gennemlyttes osv.

Én af disse er I Found a Rock med det nærmest spritnye Strange Shapes fra (wait for it) Brooklyn. Der er dog ikke meget Brooklyn anno 2010 over det, hvilket er ganske forfriskende! Det er ret ren popmusik, der vel nærmest er powerpop. Singlen I Found a Rock er fantastisk at starte dagen på med sit friske og næsten naive væsen. Det simple riff, den barnlige glæde når titlen synges, det dejlige og (ligeledes) simple c-stykke.

Der er vigtigere bands og mere skelsættende bands, men hvor har vi brug for denne slags musik engang imellem. Denne rene glædesfølelse dedikeres til én af de trofaste læsere, der netop er blevet gift og meget snart venter sit første barn. Stort tillykke herfra!

MP3: Strange Shapes - I Found a Rock

/Martin

Ingen kommentarer: