torsdag den 9. december 2010

Godt på vej i december

Der kommer vel en årsliste på et tidspunkt. Jeg har dog mindre lyst til at lave den i år af én eller anden grund. Ikke fordi musikken ikke er det værd. Bestemt ikke. Der bliver lavet lige så god musik som altid. 'Altid' som det ord man ikke kan lade være med at benytte. Hvor meningsløst det end kan være. Måske er det vejret, måske er det årstiden, måske er det mere personlige ting, måske er det Assange, måske er det måske er det måske + hypoteser, der vel er ligegyldige, når alt kommer til alt (igen kan man stille spørgsmålstegn ved ordet 'ligegyldigt'). For at citere HEALTH på Twitter: I think the most cynical thing I do is fill out a top ten list every year...

Det sner voldsomt lige nu, og dovenskab bliver til (mere drama!) noget nær momentan meningsløshed, indtil Cocteau Twins kommer på og vender vejret fra ukontrollerbar vildskab til illusionen af minutiøst forberedt magi. Nu taler jeg for meget. Jeg vil bare gerne dele, hvor fantastisk Cocteau Twins er i december måned. Eller i fuldskab i en seng i en hvilken som helst måned. 1984. Lorelei.



/Martin

1 kommentar:

ulla sagde ...

"I think the most cynical thing I do is fill out a top ten list every year..."

Helt genialt quote