lørdag den 5. februar 2011

High Highs

Jeg har egentlig villet skrive om NY-bandet High Highs siden jul, men det er af én eller anden grund ikke blevet til noget. Duoen excellerer i melodistærk, underspillet folkpop med små, fine detaljer.

De er begyndt at få en del opmærksomhed i NY, og man forstår hvorfor. Et vellykket cover af Wild Nothings Live In Dreams gør det selvfølgelig heller ikke værre. Det akustiske lydbillede komplementeres af imponerende vokalharmonier og yderst elegant producerede trommer. Hør f.eks. hvordan de sniger sig ind i baggrunden på Flowers Bloom, der blev frigivet for nylig. Springer vi kort tilbage til december og begyndelsen af dette lille indlæg, kan Open Season beskrives som den type sang, man lige pludselig synger i badet uden at have bemærket, at den er krøbet ind under huden.

Må både disse sange og andre ting krøbe ind under huden denne weekend. Nyd den.

MP3: High Highs - Flowers Bloom
MP3: High Highs - Open Season
MP3: High Highs - Live In Dreams (Wild Nothing cover)

/Martin

Ingen kommentarer: