fredag den 18. februar 2011

Kurt Vile - og indlæg nummer 400

(Jeg burde vel skrive om Radiohead, men jeg har endnu ikke hørt den nye skive - det kræver imidlertid megen fantasi at forestille sig, at jeg ikke vil elske den)

Det var vist kun på tide, at jeg fik skrevet om Kurt Vile. Manden har forud for sin nye plade Smoke Ring For My Halo udgivet tre fuldlængder og to EP'er, men jeg har først rigtigt givet ham en chance i år. Jeg forsøger ikke at fortryde for meget, men jeg er bitter over først nu at have åbnet op for den langhårede mand, der af og til ligner en ung Dave Mustaine. Kun bogstaveligt.

Det kræver egentlig ikke det store at komme ind på Smoke Ring For My Halo. Egentlig har det vel også lyden af en mand, der har været på Woodsist og nu er på Matador. Det er forholdsvis lettilgængeligt med et hint af en trashet kant. Det er hverken udsyret eller mystisk. Det er heller ikke skævt for at være skævt. Det er mestendels den langhårede mand med sin akustiske guitar, der suppleres af dovent spillede trommer, af og til en elektrisk guitar, af og til lidt klaver. Det er muligvis ikke sublimt fra start til slut, men der er nok højdepunkter til at gøre det til et af årets foreløbigt bedste albums.

Rigtig god weekend ønskes herfra.

MP3: Kurt Vile - Jesus Fever
MP3: Kurt Vile - In My Times

/Martin

Ingen kommentarer: