Øjenkontakt

Jeg har ved flere lejligheder skrevet om Gang Gang Dance, der med Saint Dymphna udgav én af de bedste plader i 2008. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente af det nye album Eye Contact, men allerede nu føler jeg mig overbevist om, at vi har at gøre med én af de stærkeste udgivelser i år.

NY-gruppen bliver altid kaldt eksperimenterende, og alt imens det ikke just er en løgn, har jeg det altid mærkeligt med begrebet. Måske fordi deres halvdansable musik har noget mere organisk over sig. Noget næsten primitivt. Dette bekræftes også af gruppens koncerter, der er både eksplosive og nærværende. Egentlig er gruppen ganske svær at kategorisere, og jeg overdriver næppe ved at kalde dem unikke for vor tid.

Personligheden er bibeholdt på det nye udspil, og selv med mystikken velbevaret er der tale om en plade, der befinder sig tættere på lytteren. Den afspejler på betryggende vis en rastløshed. Empatisk stærk uden at være patetisk medlidende. Fra åbningsnummeret Glass Jar lukkes man langsomt ind, hvorefter man ingenlunde har lyst til at blive sluset ud igen. Godt seks minutter bygges der op, før vi for alvor er i gang. Disse minutter er en intro i ordets stærkeste forstand.

Pladen er umiddelbart også en anelse mere positiv end forgængerne. Ikke at Gang Gang Dance som sådan har stået for håbløshed, men der er stærkere optimistiske undertoner på Eye Contact. Ja, titlen i sig selv afslører en vis betoning af en betryggende intimitet. Når året er omme, vil vi formentlig se tilbage på den som én af årets stærkeste plader.

MP3: Gang Gang Dance - Mindkilla

/Martin