Nyt fra Clap Your Hands Say Yeah

Da Clap Your Hands Say Yeah bragede frem i 2005, redefinerede de en forfriskende DIY-ånd, der både manifesterede sig i lydbilledet og bekræftede såvel lyttere som branchen i, at der var gode grunde til at være optimistisk i forhold til vore nye muligheder frem for at begræde musikindustriens ynkelige og næsten regressive, selvskabte problemer. Verden udvikler sig, og hvis man ikke vil følge med, må man i det mindste afholde sig fra at brokke sig, hvis man ikke længere tjener styrtende.

Nuvel, Clap Your Hands Say Yeah: De udgav én af 00'ernes stærkeste plader med den selvbetitlede debut. Guderne må vide, hvor træt jeg var af den i årevis. Men fantastisk og forfriskende er den, og den er ej heller et forsøg på at skabe noget nyt. Den er mystisk og alligevel ligetil. Den er sjov og samtidig gravalvorlig. Den placerer sig et mærkeligt sted, der lever meget fint op til det på sin vis grimme men passende artwork, der følger med. Ligesom nogen måske vil beskrive Alec Ounsworths stemme.

Der var voldsomme forventninger til opfølgeren Some Loud Thunder, som de ligeledes selv udgav i USA. Denne gang fik de dog Wichita med på vognen i England, ligesom også Dave Fridmann var ny bag knapperne. Pladen havde sine øjeblikke og er i sig selv en rigtig fin plade, men den levede selvfølgelig ikke op til den fremragende debut. Live virkede bandet heller ikke så oplagt som i perioden omkring første plade.

Nu er der gået fire år, og gruppen er til september tilbage med en ny plade, der bærer titlen Hysterical. Titlen er muligvis en reference til arbejdsprocessen mellem de to første plader, og denne teori understøttes af titlen på førstesinglen, Same Mistake, selvom der aldrig var tale om en decideret fejltagelse. Men CYHSY har ikke til mission at blæse sig selv op, selvom Ounsworth til tider taler vanviddets poetiske sprog. Eller poetens vanvittige ditto. Det vedlagte pressebillede er relativt nyt, og også her kan vi vælge at læse en vis afslappethed ind i det.

Og så videre til selve singlen: Har CYHSY bevæget sig? Bør de? Kort fortalt er det en fremragende popsang, de har begået. Den er simpel og rørende, og der hersker ingen tvivl om afsenderen på trods af en tydeligt mindre distinkt vokal. Rytmesektionen er tight som altid, og det tætpakkede lydbillede tilbyder i sin filmiste fremtoning en sommereskapisme, der er pressebilledet værdigt.

MP3: Clap Your Hands Say Yeah - Same Mistake

/Martin