Efter en fuldlængde og en EP med dybt undervurderede (og, ja, også emo) American Football tog Mike Kinsella hul på solokarrieren under navnet Owen. Nu er han tilbage med sin sjette plade, der er ude på Polyvinyl d. 8. november.
Kinsella har i mellemtiden fået en datter og er blevet hjemmegående husfar for en stund. Han har det dog stadig ikke let, og det får han heldigvis fint ud i sine sange. Derfor er titlen Ghost Town da også passende. Selv i hjemmet.
Polyvinyl har indtil videre delt den seks minutter lange I Believe, der starter med et ironisk hallelujah, der ville få Jens Lekman til at smile skælmsk. Sangen udvikler sig ad to kærkomne og veltilrettelagte omgange, så vi ender i et tempo, der ikke ofte høres i hans nyere sange. Med Iron & Wine-produceren Brian Deck bag knapperne skal Ghost Town nok blive en af efterårets stærkere singer/songwriterplader.
MP3: Owen - I Believe (der kan ikke højreklikkes her)
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar