Det er ikke ofte, vi beskæftiger os med new zealandsk musik, men det hænder dog. På disse sider har vi dog ikke gjort det i forbindelse med så udpræget elektronisk musik, som det er tilfældet med Glass Vaults, en duo fra Wellington med et par EP'er på bagen.Den seneste er Into Clear, hvorfra nedenstående Golden også stammer. Et studie i rum. Ikke blot tidsligt men også hvad vi lidt quasi-akademisk (eller måske bare plat) kan kalde sonisk-spatialt. Der er andre termer for det, hvoraf nogle muligvis vil være mere korrekte, men spørgsmålet er, om jeg overhovedet ved, hvad jeg mener med det. Følelsen skabes dog, og det er det vigtigste.
Sangen starter med en ensom guitarlyd, der gentages. Små lyde tilføjes, og snart tilføjes også en fint produceret vokal, der ligeledes spiller fint med i denne udforskning af rummet. Konklusionen it's golden gentages ligeledes, og det er svært at regne ud, hvilken følelse vores afsender sidder inde med. Det er konstaterende, bestemt, men er der også bitterhed eller fascination at spore? Tre minutter inde møder vi en form for forløsning, hvor rummet i sandhed udforskes. Simple trommer tilføjes, og fornævnte sætning gentages igen og igen. En form for italesættelse af materialiteten.
MP3: Glass Vaults - Golden
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar