onsdag den 30. november 2011

Lille gave fra The Dodos

Som stor fan af The Dodos er det vel kun passende, at jeg giver lidt opmærksomhed til en stærk b-side, der så dagens lys i sidste uge. Gruppen har netop udgivet singlen Don't Try and Hide It, hvorfra den altså hidtil uudgivne So Cold stammer.

Tidligere i år udgav bandet det stærke og noget undervurderede No Color, der nok desværre er blevet lidt hæmmet i folks bevidsthed af den yderst skuffende Time to Die fra 2009 (en plade, der retfærdigvis led under en sjældent forfærdelig produktion af Phil Ek). So Cold er en stærk b-side, der byder på mange af de karakteristika, man forbinder med bandet. Outroen er imidlertid en fin lille overraskelse, der bl.a. byder på lidt veldoseret stryg.

The Dodos - So Cold by Meet You At The Show

The Dodos - Dont Try and Hide It by Republic of Music

/Martin

Ingen kommentarer: