Viser opslag med etiketten Fear of Men. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fear of Men. Vis alle opslag

mandag den 6. februar 2023

New German Cinema

Jessica Weiss er bedst kendt som sanger i Brighton-trioen Fear of Men. En trio med et godt bandnavn, flotte albumtitler (Loom, 2014 og Fall Forever, 2016), elegant cover art og generelt en gennemført æstetik.

De laver en slags eksistentialistisk drømmepop, der er vokset ud af de tidlige 80'eres britiske post-punk.

Nu har Jessica Weiss fundet endnu et godt navn at udgive musik under, og denne gang er det solo: New German Cinema.

Indtil videre har hun udgivet to singler, og de placerer sig umiddelbart i logisk forlængelse af Fear of Men. Et stemningsmættet lydbillede med en klar produktion, en nærmest konstaterende måde at synge på og et spil på kulde og varme.

Alex DeGroot har produceret, og det valg giver mening, da han også har arbejdet med Zola Jesus, der ligeledes gør sig i en slags gotisk pop. Han har også arbejdet med Cate Le Bon. Ja, og Britney Spears, hvis vi er i gang med at namedroppe. Der kommer formentlig mere fra New German Cinema snart.


 

/Martin

tirsdag den 8. marts 2016

Fear of Men og fodspor i sneen

I 2014 udgav Fear of Men én af de bedste plader det år. Loom var titlen. Man stod ude i kulden og stirrede på pejsen gennem vinduet. Altid både tæt og fjernt. Mange referencer til havet.

Trioen fra Brighton er klar med plade nr. to, Fall Forever, den 3. juni, og derfra kan man nu høre den fine, fine single Island. En hyldest til uafhængigheden ifølge sangerinde og guitarist Jessica Weiss. Glædelig kampdag.



/Martin

fredag den 9. januar 2015

Årets album 2014

Lidt forsinket kommer her min årsliste for 2014. Det er de LP'er, der har betydet mest for mig, som jeg har haft det sjovest med, eller som i ordets enkleste forstand har rørt mig dybest. Der er ingen ironi på listen. Nogle plader er glemt om kort tid, andre vil få større betydning fremover, både for mig personligt og for musikken som sådan.

Rækkefølgen er naturligvis stærkt arbitrær og ser marginalt anderledes ud i morgen. Fundamentalt anderledes om en måned. De er blevet hørt i forskellige måneder, sæsoner, tog og sindsstemninger. En årsliste er en årsliste er en årsliste. Lavet på et kort øjeblik. Sådan er der så meget.

Tak for endnu et fint år! Husk at støtte musikken.

Kh Martin

///

25. Aphex Twin – Syro

24. Future Islands – Singles

23. Sun Kill Moon – Benji

22. Angel Olsen – Burn Your Fire for No Witness

21. Andy Stott – Faith in Strangers

20. Sharon van Etten – Are We There

19. FKA Twigs – LP1

18. Taylor Swift – 1989

17. Alvvays – Alvvays

16. Trust – Joyland

15. Ought – More Than Any Other Day

14. Tycho – Awake

13. Ben Frost – A U R O R A

12. The Twilight Sad – Nobody Wants to Be Here, and Nobody Wants to Leave

11. East India Youth – Total Strife Forever

10. Kiasmos – s/t

9. Grouper – Ruins

8. Wild Beasts – Present Tense

7. A Sunny Day in Glasgow – Sea When Absent

6. Ariel Pink – Pom Pom

5. Objekt – Flatland

4. Perfume Genius – Too Bright

3. Fear of Men – Loom

2. Gazelle Twin – Unflesh

1. How to Dress Well – "What Is this Heart?"

Honourable mentions: Damien Jurado, Warpaint, Samantha Crain, Mogwai, Lo-Fang, Elbow, Johnny Foreigner, The Notwist, Beck, The Hotelier, Liars, Swans, Odawas, The Antlers, Marissa Nadler, The Bug, Sd Laika, Actress, Broken Twin, We Like We, Perfect Pussy, Vessel, HAERTS, I Break Horses, CEO, Real Estate, Woman's Hour, Cymbals Eat Guitars, Jessie Ware, Kevin Drew, Todd Terje, The War on Drugs, D'Angelo, Flying Lotus, Shadow Shadow, The New Pornographers, Caribou... Her kunne man nævne mange flere. Rækkefølgen er tilfældig.

/Martin