Viser opslag med etiketten Glitter Bones. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Glitter Bones. Vis alle opslag

mandag den 26. april 2010

Glitter Bones

På de tyske landeveje blev der hørt skræmmende meget Falco. Af og til også The Kinks og The Smiths. Lidt radio med klassikere fra 80'erne og 90'erne såvel som lokale schlagere fik også plads på Autobahn. En klub i Münster spillede Liquido. I Kölns natteliv var der nogenlunde styr på musikken.

Meget af tiden forblev tonerne af Glitter Bones imidlertid hos mig. Det er drømmende og fjernt, men man drages langsomt med. Langsomt som på en rulletrappe i lufthavnen (det forbliver forhåbentlig ugens dårligste metafor). Lad os bare kalde det psykedelisk pop og springe videre til musikken.

MP3: Glitter Bones - Race to Heaven
MP3: Glitter Bones - Glow in the Dark

/Martin

tirsdag den 20. april 2010

Ferie

Jeg drager på en lille bilrejse gennem Tyskland ugen ud. Lidt Flensburg, lidt Hamburg, lidt Köln, lidt Münster, lidt Essen, lidt Frankfurt am Main. Mere eller mindre. Bloggen vil blive opdateret igen fra næste uge. Måske endda før - såfremt broderbloggeren føler trang til at ytre sig.

En mail fra Sincerely Yours betyder som regel noget rart. Mystisk som altid efterlader de en enkelt linie og et link. Faktisk to links denne gang. Den nye artist er CEO. Men helt ny er han ikke. Det er såmænd Eric Berglund fra The Tough Alliance, der har startet et nyt projekt. Og når man nu ejer et fremragende pladeselskab, kan man vel lige så godt udgive sig selv. Ingen mp3'er er endnu frigivet, men følger man hjemmesiden, når man på et tidspunkt frem til en lille, interessant video.

Og for at give lidt dejligt bort følger et par mp3'er, der nok skal få solen frem igen inden for nogle dage.

En god uge ønskes herfra.

MP3: Glitter Bones - Race to Heaven
MP3: Glitter Bones - Glow in the Dark

/Martin