Lower Dens er tilbage

Lower Dens er et stabilt fremragende band. De tre plader fra hhv. 2010, 2012 og 2015 står tilbage som én af de stærkeste trioer fra 10'erne, og om nogle år vil Lower Dens blive husket som et af årtiets bedre bands.

I 2019 er Lower Dens en duo. Det startede som en kvartet, men sandheden er, at hovedpersonen hele vejen igennem har været Jana Hunter. Uden at underkende Nate Nelsons betydning.

I dag, 6. september, udkommer gruppens nye album The Competition, hvorfra tre ret forskellige sange blev sluppet forud. Den bedste af de tre – og én af de bedste fra 2019 indtil videre – er Galapagos, som i både titel og stemning står i flot kontrast til selve titlen The Competition. Konkurrencen er samfundet, Galapagos er den drømmen, som er virkelighed. Eller den anden vej rundt.

Som Jana Hunter selv siger:

“The issues that have shaped my life, for better or for worse, have to do with coming from a family and a culture that totally bought into this competitive mindset. I was wild and in a lot of pain as a kid; home life was very bleak, and pop songs were a guaranteed escape to a mental space where beauty, wonder, and love were possible. I wanted to write songs that might have the potential to do that.”

Tanken om Galapagos og Galapágos Archipelago, som hun synger om, er den perfekte fantasi. Det er vidunderlig eskapisme. Livet som ung skildpadde. Livet som gammel skildpadde.

Også teksten er beroligende og bekræftende. "You belong here" og "we want you here" taler direkte ind i Hunters sympatiske ambition om at bruge popmusikken til netop at skabe sådan et frirum. Det harmonerer med selve stemningen i sangen, hvor produktionen netop skaber et stort manøvrerum, man som lytter kan svømme rundt i. Godt halvvejs opstår en vidunderlig lille kakofoni, hvorefter storheden og lettelsen tager over.

The Competition er ude i dag, 6. september, og jeg glæder mig stort til at høre resten af albummet.



/Martin

Lower Dens og stigende tempo

Efter den ganske glimrende debut Twin-Hand Movement fra 2010 er Lower Dens med Jana Hunter i spidsen ved at være klar
med opfølgeren Nootropics. 30. april udgiver Ribbon Music den stærkt imødesete plade, og at dømme efter førstesinglen er der god grund til at drømme.

Brains er gruppens hidtil stærkeste sang. Tempoet er sat en anelse i vejret, og de insisterende trommer tøffer rastløst og intenst uden at bidrage med en følelse af nervøsitet. Det er følelsen af bevægelse. En motor. Men det forbliver menneskeligt-maskinelt frem for noget koldt-automatisk. Der er en usikkerhed på spil, men stemningen er generelt håbefuld. Alt i alt er Brains en ufatteligt stærk single, der efterlader lytteren måbende og - som en god single bør gøre det - sulten efter mere. Vi må dog vente på foråret.



/Martin