Walt McClements

Hvad forbinder du med en harmonika?

Schlager? Balkan-pop?

Jeg forstår, hvis man måtte have forbehold, men Walt McClements – der har arbejdet med Weyes Blood, Mary Lattimore og Hurray for the Riff Raff – kombinerer kløgtigt instrumentet med orgel, saxofon, synth og meget mere på sit nye album On a Painted Ocean.

Titlen er rammende, havet er malet med blåt på blåt.

Chuck Johnson, der har lavet mesterværket Balsams, har mixet og mastereret. Måske derfor lyder det så vidunderligt.





/Martin

Nailah Hunter

Her gik jeg og troede, at ingen kunne konkurrere med Mary Lattimore som min yndlingsharpist.

Nailah Hunter fra Los Angeles er harpist og komponist, og hun er ikke bange for at snige lidt fræk saxofon ind.

Den nye single 'Forest Dark' er en slags drømmende soul, og den er yderst anbefalelsesværdig.

Med en harpe fristes man selvfølgelig til at kategorisere alt som 'drømmende'. Intet instrument er mere drømmende i sin lyd.

Men hvad er livet uden drømme?

Hvad er en musikblog uden klichéer?

 

/Martin

En drøm før drømmen

Mary Lattimore er harpenist. Paul Sukeena er guitarist.

Mary og Paul er naboer, og de har tilbragt karantænetiden sammen. Her har de frembragt en vidunderlig og langsom hængekøjedrøm: Dreaming of the Kelly Pool.

Afslapning har sjældent været så afslappende.

Den er komponeret til Mexican Summers Looking Glass-serie, som også tæller nyt fra drømmere som Bedouine, Jefre Cantu-Ledesma, Kikagaku Moyo og Ariel Pink.

/Martin