Viser opslag med etiketten Passion Pit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Passion Pit. Vis alle opslag
mandag den 8. marts 2010
En anderledes behandling af Phoenix
Børnekor kan være en svær størrelse at arbejde med. Det kan blive cheesy, det kan blive for meget, det kan være direkte plat. Men børnekor kan også bruges på den helt rigtige måde. Når dette opnår den rigtige effekt, er det direkte livsbekræftende. Specielt på sådan en forårsdag.
I ovenstående video er det Phoenix' fantastiske Lisztomania, der bliver taget under kærlig behandling af en amerikansk 5. klasse. Og de gør det mildest talt fremragende. Det er umuligt ikke at glædes over. I øvrigt har denne klasse også leveret kor på Passion Pits debutalbum Manners.
Tak til I Guess I'm Floating for anbefalingen.
/Martin
tirsdag den 12. maj 2009
Tilbage igen - og med en invitation
Efter en fantastisk tur til Berlin, der endte uden de planlagte koncerter, vil jeg ganske kort gøre opmærksom på et arrangement på pAKHUSET torsdag. Her vil jeg og en musikalsk ligesindet broder (i alle dette ords betydninger) stille op som DJ Börneblogger før, mellem og efter koncerter med hhv. When Saints Go Machine og Per Hoier. Det er det ganske interessante initiativ Terminal 3, der står bag. Konceptet er at præsentere kunstnere, der er på vej til at spille i udlandet - umiddelbart før de drager afsted. Denne gang er det When Saints Go Machine, der skal spille showcases i New York og senere på sommeren også til Spanien.Settet bliver altså en smule mindre guitarorienteret end de sædvanlige DJ-tjanser, hvilket også skal blive ganske interessant. Men kom endelig og leg med og drik en sjus med os.
En lille strøtanke: Gademusikere og parkmusikere i Berlin er ofte på et ganske højt niveau. Jeg oplevede deciderede gode musikoplevelser i parker og på restauranter. Det har jeg ikke prøvet i Danmark.
Nedenstående sang bliver uden tvivl spillet torsdag. Læs mere i mit indlæg her.
MP3: Passion Pit - Moth's Wings
/Martin
mandag den 27. oktober 2008
Passion Pit
Frenchkiss Records er et selskab, der efterhånden har en del fine navne i stald. Både større navne som Les Savy Fav og The Hold Steady, men også nyere bands som The Dodos, Cut Off Your Hands og nu også kvintetten Passion Pit.Hovedmanden bag projektet er Michael Angelakos, der oprindeligt indspillede EP'en Chunk of Change som en gave til sin kæreste.
I september blev den genudgivet af Frenchkiss med yderligere to sange, Better Things og bloghittet Sleepyhead.
Mange steder er der draget sammenligninger med bands som MGMT, Scritti Politti, Russian Futurists, A Sunny Day in Glasgow og svenske Air France, men der er bestemt også spor af The Postal Service at finde i musikken. Faktisk har Passion Pit også varmet op for Ben Gibbards mest kendte band, Death Cab for Cutie (ligesom de har haft supporttjanser for Girl Talk og These New Puritans).
De fem har netop spillet til CMJ og arbejder i øjeblikket på deres første fuldlængde, der udkommer i starten af 2009. Vi glæder os og håber, at Roskilde Festival har antennerne ude.
Video til Sleepyhead:
MP3: Passion Pit - Sleepyhead
MP3: Passion Pit - Sleepyhead (Landau Walk-Up Remix)
/Martin
fredag den 12. september 2008
Lidt godter til weekenden - del 2
For en gangs skyld vil jeg prøve at lade musikken tale og bare give jer nogle mp3'er, jeg har nydt denne uge. Ikke alle bands er lige gode, men det betyder ikke, at de ikke kan ramme rigtigt nogle gange. Som de har gjort med disse sange:MP3: Chairlift - Evident Utensil
MP3: Passion Pit - Sleepyhead
MP3: School of Seven Bells - Connjur
MP3: Locksley - All Over Again
God weekend!
/Martin
Etiketter:
Chairlift,
Locksley,
Passion Pit,
School of Seven Bells
Abonner på:
Opslag (Atom)