Viser opslag med etiketten Richard Dawson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Richard Dawson. Vis alle opslag

tirsdag den 16. november 2021

Caroline er umoderne

Caroline er et 8 m/k stort orkester fra London, der spiller en slags folkemusik møder post-rock.

Det kan til tider lyde som noget, en ung udgave af Richard Dawson kunne lave med sine venner i Newcastle. Kombineret med lidt A Silver Mt. Zion. Sen Talk Talk kan vi også smide i puljen.

Tålmodigt opbygget, guitarer og strygere.

De vil staves med lille c, men den trend hopper jeg ikke med på. Deres debutalbum hedder Caroline, som de også vil stave med lille c.

Det er produceret af John 'Spud' Murphy, hvis kælenavn forhåbentlig og formentlig er en Trainspotting-reference. Han har i øvrigt også produceret Black Midi, som også vil staves med små begyndelsesbogstaver.

Caroline udkommer 25. februar 2022.



/Martin

lørdag den 26. september 2020

Hen Ogledd og rejsen fra folk-eksperimenter til pop

Kvartetten Hen Ogledd blev dannet af troubadour Richard Dawson og harpist Rhodri Davies for at kunne lave folk-eksperimenter. Med tilføjelsen af Sally Pilkington og Dawn Bothwell er den eksperimenterende duo blevet til en kvartet, der er fascineret af sammenblandingen af folkemusikkens eventyr og popmusikkens gennemslagskraft. Newcastle-kvartetten er demokratisk anlagt, og alle bidrager med sangskrivning, sang og snart sagt alle tænkelige instrumenter (Sally spiller angiveligt på chipspose).

De har netop udgivet albummet Free Humans, som jeg kun har hørt med et halvt øre. Til gengæld har jeg skamhørt singlen Trouble, der bliver sunget af Dawn Bothwell. Her forstår man lidt af, hvorfor de har nævnt ABBA som inspiration for de nye sange.

Dawn synger, så man forstår, at vi er i den nordlige del af Storbritannien. Vi er godt nok ikke i Skotland, men i Newcastle nærmer man sig nogle af dialekterne fra den anden side af grænsen. Dawn får icy til at blive til aycee og smoke til at blive til smouk. Det er fantastisk charmerende, og det gør det på en måde endnu skønnere, når man ved, at hun er ph.d. i filosofi.

På den ene side er Trouble tidløs, på den anden side har den et nærmest ridderligt-middelalderligt C-stykke og et smånaivt omkvæd, der kan minde om midten af 00'ernes overflod af indiepop. Det kan hurtigt give en lidt bittersød smag i munden, men det fungerer her, fordi det hele er mixet så herligt. Den tørre og action-agtige måde, bandet råber trouble! på for at indlede omkvædet, ligger næsten for højt i mixet. Men også kun næsten. Det samme med guitaren, der uden skam mixes op i omkvædet. De er ikke bange for at gøre opmærksom på, hvad de gør, og det er dét, der fungerer.

En helt igennem storslået single.


/Martin

torsdag den 12. september 2019

Richard Dawson og Gattuso

Richard Dawson er noget af en troubadour. En sand original fra det nordengelske. Peasant fra 2017 var en af det års mest originale og betagende plader i al sit vanvid, og hans koncert på Roskilde Festival 2018 var lige så underlig og herlig.

Hvor Peasant var en konceptplade, der pegede ca. 1500 år tilbage i tid, hedder Dawsons kommende plade noget minimalt futuristisk: 2020. Den er ude 11. oktober på Domino, og et par sange er allerede sluppet. Med den mildt aggressive Jogging og nu Two Halves er han i det sporty hjørne.

Two Halves udforsker et far-søn-forhold gennem fodbold, og der er rigeligt med smerte involveret. Smerte kender Dawson til som Newcastle-fan, men han sammenligner nu sig selv med et mere sydligt temperament: "in my pomp I was a chiselling Gattuso-type holding-midfielder..."

Teksten er vidunderlig, sjov og hjerteskærende. Oktober bliver en god måned.

Bellowing instructions from the touchline, that's my dad
Purple  in the face‚ getting really mad
Man  on! Man on!
An empty stadium yells "man on"
Come on! Come on!
The  cross goes sailing wildly over the heads of everyone

"Stop  fannying around! Keep it nice and simple!"
"You're not Lionel Messi‚ just pass the bloody ball!"
Man  on! Man on!
An empty stadium yells "man on"
Come on! Come on!
The cross goes sailing wildly over the heads of everyone

Perhaps  we were expecting this to be a walk in the park
But these bastards from King's Priory are kicking lumps out of us
Man on! Man on!
An empty stadium yells "man on"
Come on! Come on!
The cross goes sailing wildly over the heads

Their left back slips taking a free kick
It trickles over the mud straight to me
In desperation he scrambles and slides
I leap his flailing leg and dink it
Over the sprawled body of the goalie
The net is gaping
The ball takes a bobble and I slice wide of the mark
Everything goes quiet
Staring into the red dark of my palms
They launch a long ball into our box
Suddenly we find ourselves with a corner to defend
I am on the near-post
Somehow it gets bundled underneath my feet
At the final whistle I am inconsolable
Man on! Man on!
I reckon dad is really disappointed with me
Come on! Come on!
He tries his best to not show how he really feels

In the car home‚ he says "dust yourself down
Move on to next week's game
Shall we pick up a Chinese or would you rather fish and chips?"



/Martin