Kjære læsere.
Börneblogger Martin er i øjeblikket i gang med at finde sig til rette i en ny lejlighed, og den midlertidige mangel på internet har gjort det svært at opdatere på siden. Vi lover dog højt og helligt, at vi nok skal blive bedre til at komme med nye indlæg i fremtiden.
Tak for jeres tålmodighed!
... Og da Foals er offentliggjort i både København (Loppen) og Århus (Train), vedlægger vi denne lille video fra CMJ:
(i øvrigt sjovt det lige blev Train, der hev Foals op af hatten... Her ser vi det første tydelige eksempel på, at de gerne vil ændre deres profil - og et tydeligt eksempel på Alexander Nitzes bookingrolle)
/Martin
lørdag den 23. februar 2008
onsdag den 20. februar 2008
Roskilde fevaaar!
Roskilde Festival har i denne uge endnu engang valgt at lukke op for godteposen. Nu er de elektroniske indie poppere i The Notwist og math rock-hovederne i Battles blevet offentliggjort, og kan dermed sammen med Yeasayer, Holy Fuck, Radiohead, Band of Horses, Efterklang og My Bloody Valentine tilføjes til listen: ”Bands du ikke må gå glip af, lige meget hvor meget gin du har indtaget, og hvor syg du er, fordi vandstanden i dit telt i nat var et godt stykke over de 40 cm.”
Mp3: The Notwist - One With The Freaks fra albummet "Neon Golden" (2002/2003)
Mp3: Battles - Atlas fra albummet "Mirrored" (2007)
Og nårh ja. Slayer kommer forresten også! Optur!
Mp3: Slayer - Disciple
/Camilla
Etiketter:
Band of Horses,
Battles,
Efterklang,
Holy Fuck,
My Bloody Valentine,
Radiohead,
Roskilde Festival,
Slayer,
The Notwist,
Yeasayer
tirsdag den 12. februar 2008
HEALTH til Århus
Rygterne har længe svirret, og nu har vi endelig fået bekræftet det: HEALTH kommer til Århus og nærmere bestemt Musikcaféen d. 22. maj. Opvarmningen bliver odenseanske Plök, der snart drager i studiet. Dermed får det mørke Jylland en aften med dejlig larm - leveret på to vidt forskellige måder.
Og apropos Musikcaféen tilbyder de (selvom de mangler at offentliggøre det på hjemmesiden) minsandten Uppsala-svenskerne Jeniferever den 28. maj - med på programmet er Mimas, der for tiden mixer på deres debutalbum.
Men hov, var der ikke noget andet d. 28. maj? Bor man i København, har man den 28. ingen undskyldning for ikke at befinde sig på Loppen, når Spencer Krug sætter sig igennem.
HEALTH remixes: MySpace

HEALTH,
Jeniferever,
Loppen,
Mimas,
Musikcaféen,
Plök,
Spencer Krug,
Sunset Rubdown
lørdag den 9. februar 2008
Times New Viking + Grand Archives
Rent musikalsk ligger Times New Viking og Grand Archives utrolig langt fra hinanden. De har næsten kun det til fælles, at de begge er dejlige, og at de begge er signet til hver deres gigant inden for indie labels: Hhv. Matador og Sub Pop.
Times New Viking er en Ohio-trio, der er larmende og ægte lo-fi. DIY er nøgleordet, og det er heldigvis charmerende frem for irriterende (om end den anden Börneblogger, Camilla, er uenig med undertegnede) med deres fine melodier, dreng/pige vokal og Jared Phillips' finurlige guitar. De kom frem med deres Dig Yourself-album, der var den første udgivelse i flere år fra det gamle Siltbreeze label (Sebadoh, Guided By Voices m.fl.). I 2008 har de så givet os Rip It Off, der sammen med debutalbummet fra Vampire Weekend har gjort januar til og februar til nogle smukke måneder.
Grand Archives er en helt anden sag. I spidsen har de Mat Brooke, der har været med til at stifte både Carissa's Wierd (stavemåden bevidst!) og ikke mindst Band of Horses. Sidstnævnte forlod han efter debuten Everything All The Time, hvilket var en skam, da hans bidrag til sangskrivningen var savnet på opfølgeren fra 2007.
De startede fire mand med at kalde sig Archives, hvorefter de kort inde i 2007 valgte at ændre det til Grand Archives. Sub Pop viste hurtigt interesse, og med Sleepdriving havde gruppen allerede et halvt hit på nettet. En drømmende sag med simpel guitar og underspillet rytmesektion - og bedst af alt: Fantastiske korarrangementer. Alle fem medlemmer bidrager med sang, og de synger gudskelov alle behageligt.
Den 19. februar udkommer debutalbummet. Det bliver måske (og formentlig) en smule kedeligt, men med garanti en behagelig oplevelse i det små.
MP3: Times New Viking - (My Head) / R.I.P. Allegory
MP3: Grand Archives - Torn Blue Foam Couch (kommer til at åbne albummet)

Grand Archives,
Guided By Voices,
Matador,
Sub Pop,
Times New Viking
Abonner på:
Opslag (Atom)